Fc Beton A/S

Gør det selv indkørsel

Fliser og sten | Skrevet af Fc Beton A/S d. 2. december 2014

Vil du gerne anlægge en ny flot indkørsel som et gør det selv projekt, vil FC Beton A/S gerne guide dig til at få lavet en ny indkørsel, som du kan være glad for i mange år.

Det er hurtigt at anlægge en flot ny indkørsel, som ser pæn ud med det samme den er anlagt. Men har du ikke udført arbejdet med opbygningen korrekt, vil der hurtigt komme kørespor og andre ujævnheder i din indkørsel.

Du kan starte med at vælge hvilken belægning du vil bruge i din indkørsel. Du kan bruge både belægningssten eller betonfliser. Vælger du betonfliser, skal du være opmærksom på at jo større arealet er, jo tykkere skal fliserne være for at de ikke knækker.

For at hjælpe med at vælge gode havefliser eller belægningssten til anlæg af ny indkørsel har FC Beton A/S samlet dem som de mener, er de bedste. Du finder udvalget af deres fliser og belægningssten her.

  • Belægningssten til indkørsel
  • Fliser til indkørsel

    Generelt inddeler FC Beton A/S belægningssten og betonfliser i tre forskellige typer. Disse typer kan være gode at kende til inden du vælger hvilken type betonflise eller belægningssten du vil anvende.

    Type A
    Disse fliser og sten har hakker og takker som snor sig ind og ud mellem hinanden. Dette gør at de binder hinanden fast og dermed mindskes muligheden for udskridning. Type A betonfliser og belægningssten modvirker bevægelser i 2 retninger. Blandt denne type findes eksempelvis FC Kaluk og FC Kvadratluk belægningssten fra FC Beton A/S.

    Type B
    Her er der også former som gør at sten og fliser griber fast i hinanden, men de modvirker kun bevægelse i den ene retning. Bland Type B belægningssten og havefliser finder du eksempelvis SF Sten eller Kløversten fra FC Beton A/S.

    Type C
    Er belægningssten og havefliser uden nogen låseeffekt, binder de dermed ikke hinanden modvirker ikke bevægelser. Blandt denne type finder du blandt andet Herregårdssten, de traditionelle betonfliser mm. Find udvalget af belægningssten her under “produkter”.

    For at mindske udskridning anbefaler FC Beton A/S også at lave en kantsikring rundt om indkørslen. En kantsikring kan anlægges med en af deres kantafgrænsningssten, som støbes fast i jordfugtig beton som en ramme rundt om resten af belægningen.

    Benyttes Herregårdssten til anlæg af indkørslen vil brugen af kantblokke som kantsikring være en oplagt løsning. Alternativt kan der benyttes havekantsten til kantafgrænsningen.

    Når du har valgt hvilke belægningssten eller betonfliser du skal bruge til indkørslen kan du bestille dem på www.fc-beton.dk. De leverer direkte til adressen hvor du skal anlægge indkørslen. Du kan også bestille grus og sand til anlægsarbejdet. Prisen for at få leveret produkter fra FC Beton A/S afhænger af antallet af bestilte paller, samt afstanden til leveringsadressen, så det vil ofte kunne betale sig at bestille sten og fliser, sammen med grus og sand. Brugen af grus og sand til indkørslen kan du læse mere om herunder.

    Anlægsarbejdet
    Det hele starter med at der skal graves ud til indkørslen, og der skal gerne graves en del væk, så der bliver mulighed for at opbygge et godt underlag under belægningen.

    Normalt skal der graves ca. 34 cm af før man begynder opbygningen af indkørslen, men det kan være mere hvis der stadig er sumpet, muldjord eller andet løst materiale 34 cm nede. Har du fået alt jord væk ved at grave 34 cm af (det har man langt de fleste steder) skal der første opbygges en bundsikring. Dette kan eventuelt gøres sammen med et dræn hvis området er meget fugtigt.

    Bundsikringens opgave er at transportere regnvand væk hurtigst muligt og samtidig spærre af fra fugt i jorden. Med et drænrør vil det være muligt at transportere større mængder vand væk hurtigere.

    Bundsikringslaget opbygges af et ca. 19 cm tykt lag vasket sand som skal have en hældning på mellem 25 og 40 promille, hvilket svarer til 2,5-4 cm fald pr. meter.

    Når bundsikringen er på plads skal der bruges stabilgrus til at lave et bærelag med. Bærelaget er det som giver styrken til indkørslen, og stabilgruset har en evne til at pakke sig sammen til et fast og stærk lag som kan modstå presset fra biler og andre tunge køretøjer.

    Bærelaget opbygges med en tykkelse på ca. 12 cm og komprimeres godt med en pladevibrator så det bliver et fast lag. Sørg for at få fordelt stabilgruset godt så laget er lige tykt over det hele og med ca. samme fald som bundsikringslaget.

    Hvis bærelaget bliver presset ujævnt af pladevibratoren fyldes mere stabilgrus på hvor det er synket mere sammen, eller der bruges en rive eller lignende til at udjævne toppene med. Herefter bruges pladevibratoren igen så gør det selv indkørslen bliver pæn og plan.

    På bærelaget af stabilgrus skal der være endnu et lag vasket sand. Dette lag skal være ca. 3 cm tykt og bruges til at afrette i så betonfliser eller belægningssten kan komme til at lægge plant.

    Afretningslaget skal også have en tur med pladevibratoren, og igen kan der enkelte steder opstå huller eller forhøjninger som skal udjævnes og vibreres igen.

    Der kan eventuelt trækkes snore over sandet, for at sikre at der bliver målt korrekt ud til hældningen af indkørslen.

    Det er meget populært i gør det selv projekter at anvende gamle vandrør til at trække sandet af efter. Vandrørene placeres under snorene så man kan måle den rigtige afstand fra snoren og ned til røret.

    Vi kan ikke anbefale at bruge en hammer til at presse vandrørene ned i sandet med, da hammeren ofte vil komme til at bøje røret og dermed bliver det færdige resultatet ikke lige som ønsket.

    Brug en aftrækningsskinne, et terrassebrædde eller lignende til at trække sandet af med. Når sandet er trukket af løftes vandrørene forsigtigt op og der fyldes sand i rillerne.

    Der skal ikke anvendes en ukrudtsdug mellem afretningslaget og belægningen, da ukrudtsdugen ikke har nogen positiv effekt. Den mængde af sand og grus som er blevet brugt til at opbygge underlaget under belægningen, gør at der ikke kommer ukrudt op nedefra alligevel, og de frø som kommer fra luften af har ukrudtsdugen alligevel ikke nogen effekt imod.

    Derudover skal sandet fra afretningslaget have mulighed for at blive presset op i fugerne når indkørslen til sidst bliver vibreret, og det kan sandet ikke komme til hvis der er en ukrudtsdug som spærer.

    Efter at hele arealet er blevet afrettet er det tid til at lægge de valgte betonfliser eller belægningssten. Under opbygningen gøres der plads til en fuge og der fyldes løbende op med fugesand.

    FC Beton A/S anbefaler at du benytter deres produkt “hvid sand” som fugesand i indkørsler, såvel som til fuge på en terrasse eller havesti.

    FC Beton A/S kan ikke anbefale brugen af stenmel som fugemateriale, da stenmelet nemt vil kunne komme til at misfarve indkørslens belægning.

    Fliser eller sten holdes ind mod den foregående flise og lægges forsigtigt ned i sandet, så der ikke opstår ujævnheder under indkørslen.

    Når hele indkørslen er lagt fordeles et lag fugesand og der fejes godt i alle retninger. Fugesandet fejes væk og pladevibratoren køres en tur over indkørslen.

    Lader man store mængder fugesand ligge i indkørslen mens man kører med pladevibratoren vil de sten og fliser som er under meget sand blive presset længere ned end de fliser hvor der ikke er noget sand på. Det vil derfor give en ujævn indkørsel fra første dag.

    For at give et godt spil til indkørslens betonfarve kan der anlægges blomsterbede langs indkørslen. Benytter man granitskærver som bunddække i disse bede, vil de glimtende sten give et godt medspil til den rå beton.

    Du er nu klar til at gå i gang med en “gør det selv indkørsel”, men hvis du skulle blive i tvivl om noget kan FC Beton A/S kontaktes på 98 34 34 11 eller salg@fc-beton.dk.

    Du kan bestille dine produkter her

    Der er mange ligheder mellem hvordan man opbygger en terrasse og hvordan man opbygger en indkørsel. Du kan derfor med fordel også se disse videoer inden du går i gang med gør det selv projektet.



  • Fc Beton A/S

    FC Beton A/S har lavet fliser, blokke og belægningssten i mere end 70 år, og de findes i mange typer, farver og størrelser. Derved sikres der mulighed for den kreative løsning, uanset om der ønskes en traditionel eller moderne løsning. Fælles for alle deres sten er, at de er smukke og meget brudsikre.

    FC Beton A/S er altid klar med gode råd, tips og inspiration til din nye terrasse, indkørsel eller lignende. De sætter altid kunden i centrum og finder en løsning, som passer bedst - både funktionelt og æstetisk. FC Beton A/S tilbyder naturligvis sand og stabilgrus som underlag til belægningen og smukke granitskærver til bedene. Dermed kan FC Beton A/S tilbyde en samlet løsning til en rigtig fordelagtig pris.

    customer-logo

    Firma Adresse

    Nibevej 331
    9200 Aalborg SV

    Nyeste artikler fra Fc Beton A/S
    Leca indgår aftale med FC Beton A/S
    Fc Beton A/S
    Leca indgår aftale med FC Beton A/S
    Læs artikel
    Fjern alger fra fliserne
    Fc Beton A/S
    Fjern alger fra fliserne
    Læs artikel
    Materieludlejning
    Fc Beton A/S
    Materieludlejning
    Læs artikel
    Gavekort – årets gaveidé
    Fc Beton A/S
    Gavekort – årets gaveidé
    Læs artikel
    Læg selv en rund terrasse
    Fc Beton A/S
    Læg selv en rund terrasse
    Læs artikel
    Fliser til indkørsel
    Fc Beton A/S
    Fliser til indkørsel
    Læs artikel
    Havebed og læmur af betonsten
    Fc Beton A/S
    Havebed og læmur af betonsten
    Læs artikel
    Mindre vedligeholdelse med større fliser
    Fc Beton A/S
    Mindre vedligeholdelse med større fliser
    Læs artikel
    Indlæs flere artikler...
    Brochurer
    FC Beton A/S – Belægningssten
    Fc Beton A/S
    FC Beton A/S – Fliser
    Fc Beton A/S
    FC Beton A/S – Mørtel
    Fc Beton A/S
    FC Beton A/S – Blokke
    Fc Beton A/S
    FC Beton A/S – Granitskærver
    Fc Beton A/S
    Indlæs flere brochurer...

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.