Aj Skadedyrskontrol ApS

Historien om AJ Skadedyrkontrol

Skadedyr | Skrevet af Søren Pedersen d. 7. februar 2018

Historien om AJ Skadedyrskontrol strækker sig ikke blot på tværs af landet, hvor virksomheden udbyder skadedyrsservice til alle byer, men også over en periode på mere end 20 år. Det betyder, at virksomheden har set alle tilfælde af angreb fra skadedyr – og ikke mindst erfaret hvordan de udryddes effektivt.

Som skadedyrsfirma har indehaver John Mogensen og hans mandskab hos AJ Skadekontrol udryddet uønskede rotter, myrer, væggelus m.m. fra danske hjem og erhvervsejendomme. Altid med garanti for en både certificeret og etisk forsvarlig behandling i kraft af medlemskab i brancheforeningen.

Vores service er bl.a. underlagt kontrol af staten samt certificeret og godkendt af miljøstyrelsen, hvilket betyder at sprøjtemidler og arbejdsgange følger en lang række kvalitetssikrende standarder.

Ét er at vi altid overholder alle krav som medlem af brancheforeningen, noget andet er vores personlige tilgang til de husstande og virksomheder, vi hjælper fri for skadedyr. Her møder du som kunde positive og fleksible fagfolk, der sætter en ære i at give den bedste løsning til det individuelle angreb fra mus, rotter, myrer eller andre skadedyr, der plager.

Disse værdier har fulgt os siden den spæde start, og er fortsat med os på arbejde hver eneste dag.

Vi stoler på kundens ord

AJ Skadedyrskontrol består udelukkende af fagfolk. Hvordan skulle vi ellers kunne give den optimale service ved vores mange kundebesøg. Når arbejdet udføres af dybt specialiserede fagmænd, bliver resultatet effektiv fjernelse af de skadedyr, der har invaderet hjemmet.

Det bedste bevis på effektiv opgavehåndtering er naturligvis kundens ord for det. Derfor er det essentielt for AJ Skadekontrol, at brugerne giver positiv feedback på det udførte arbejde. Det kan blandt andet ses på anmeldelsesportalen https://www.anmeld-haandvaerker.dk/, hvor virksomheden er tildelt en Elite Smiley på baggrund af mere end 150 tilfredse kunder.

Portalen, hvis specifikke formål er at oplyse forbrugeren om håndværkeres og specialvirksomheders faglige format, angiver både virksomhedens evne til at kommunikere, overholde aftaler, rydde op, prispunkt samt tilfredsheden for arbejdet.

I anmeldelserne er det særligt service, rådgivning og resultater, som fremhæves – hvilket AJ Skadekontrol sætter stor pris på.

”Det er en ekstra fjer i hatten, når vores arbejde belønnes med de flotte ord. Vi forsøger altid at gøre det godt, og bruger mange ressourcer på at undersøge markedet for de bedste produkter og metoder, der sikrer effektive resultater”, lyder det fra ejer John Mogensen.

Med til historien hører det, at AJ Skadekontrol kan kontaktes helt fra kl. 7 til kl. 21 hver dag – også i weekenden.



Aj Skadedyrskontrol ApS

Kontaktoplysninger

Ulvevej 34
4622 Havdrup

E-mail: Service@ajko.dk Telefon: 50301111