Aj Skadedyrskontrol ApS

AJ Skadedyrskontrol fjerner dit hvepsebo

Skadedyr | Skrevet af Søren Pedersen d. 30. juni 2020

Det er ikke for sjov, man bruger formuleringen ”som at stikke hånden ind i et hvepsebo”, når man gør eller siger noget dumt. Hvepse er nemlig ikke til at spøge med. Faktisk er der hvert år flere mennesker, der dør pga. hvepsestik, som fører til allergiske reaktioner.

Og som om det ikke alene gør pokkers ondt at blive stukket af en hveps, så kan den også sprede sygdomme med stikket!

Hvepsen kan med andre ord være farlig, og desværre sker det ofte, at et hvepsebo – som kan rumme flere tusinde individer – blomstrer op i beboede områder blandt børn, voksne og ældre.

Betyder det, man kun oplever hvepsene i deres frithængende bo? Nej, desværre ikke. Nogle arter ynder at tage ophold i jorden, ligesom man endda kan opleve, at hvepse finder deres nye hjem i f.eks. møbler, som står ude.

Mange af os kender desuden gedehamshvepsen, som lever og tiltrækkes af sukkerholdig mad. Det betyder beklageligvis også, at vi ofte møder skadedyret, når vi griller, køber is, handler frugt og meget mere.

Hvepsene er derfor ikke bare farlige, men skaber stor irritation. Og tanken om at bekæmpe hvepseboet selv, skal man glemme alt om. Heldigvis er AJ Skadedyrskontrol specialister i at fjerne hvepse effektivt.

Vi hjælper effektivt og forebygger imod nye kolonier

Når hvepsene skal fjernes, kræver det fagfolk. Det kræver både en speciel dragt og værnemidler for at komme nær hvepsene og sprøjte den vådgift, som effektivt fjerner problemet med summende hidsigpropper.

Hos AJ Skadedyrskontrol anvender vi desuden praktisk udstyr, som gør det lettere at fjerne hvepseboer. Foruden kameraudstyr, som gør det muligt at infiltrere alle områder, har vi praktisk teleskopudstyr. Det betyder, at vi selv fra jorden kan tilgå hvepseboer og kolonier, der lever højt oppe, og effektivt gøre ende på dem.

Vores specielle kameraudstyr og mangeårige erfaring, tillader os desuden at gennemgå din matrikel og efterse facaden, klimaskallen samt generelle huller og sprækker, hvor hvepsene kan finde plads til deres bo. Vel at mærke uden du skal bruge penge på at få en lift ud til opgaven!

Husk at selvom hvepsene dør år fra år, så overlever deres dronninger, som overvintrer i små bolde-lignende boer. En præventiv indsats er derfor altid at anbefale.

Kontakt os gerne for at høre mere om præventive løsninger eller for at få bekæmpet hvepse, som generer i dit beboelsesområde.



Aj Skadedyrskontrol ApS

AJ Skadedyrskontrol er et autoriseret, landsdækkende skadedyrsfirma, som er certificerede og godkendt af miljøstyrelsen. Vi har mange års erfaring inden for skadedyrsbekæmpelse og desinficerings opgaver. Vi er medvirkende i tv programet De beskidte helte, som kan ses på Kanal 5. Vi var finalist i 2018, 2019 og 2020 som "Årets Specialist" og "Årets Skadedyrs firma" - alene på baggrund af vores flotte anmeldelser på www.anmeld-haandvaerker.dk. I 2019 vandt vi ligeledes prisen. Vi er medlem af brancheforeningen, hvor vi forpligtet os til at overholde fælles spilleregler for god virksomhedsskik og  håndtering af godkendte bekæmpelsesmidler til brug mod skadedyr. Vi har fornuftige priser på vores ydelser, da vi ikke bruger penge på dyre kontor lokaler, men arbejder, som udgangspunkt hjemme fra.

Kontaktoplysninger

Ulvevej 34
4622 Havdrup

E-mail: Service@ajko.dk Telefon: 50301111