Murerfirmaet Balthervin ApS

Finalist ved ÅRETS HÅNDVÆRKER™

Badeværelset | Skrevet af Søren Pedersen d. 1. november 2018

På trods af at være vokset kontinuerligt som firma, har Murerfirmaet Balthervin ApS formået at bevare deres høje kvalitetsniveau i hele vækstfasen. Dermed er det lykkedes at fastholde regelmæssige og positive anmeldelser på www.anmeld-haandvaerker.dk, der er adgangsgivende til fagfolkets awardshow ÅRETS HÅNDVÆRKER™, hvor firmaer med de bedste kundeanmeldelser kan løbe med selvsamme titel inden for deres respektive fagområder.

For at komme i betragtning til en finaleplads inden for sin håndværkskategori, skal man opnå imponerende karakterer på Anmeld Håndværker platformen, hvor Murerfirmaet Balthervin ApS udmærker sig på de 5 parametre: kommunikation, aftale, pris, tilfredshed og oprydning. Mere end 100+ kunder har allerede givet virksomheden feedback siden den i 2012 blev medlem af Anmeld Håndværker. Allerede i 2013 vandt murefirmaet den første titel – dengang som Årets Murer (0-5 ansatte), da indehaver murermester Kenneth Lind Balthervin arbejdede ene mand i sin virksomhed.

Igen i både 2014 samt 2015 blev Murerfirmaet Balthervin ApS finalister i showet, og i 2016 lykkedes det igen at erobre titlen, men denne gang med 6 ansatte. Senest var virksomheden igen finalist i 2017, hvor murerfirmaet nok engang havde scoret flotte kundeanmeldelser og imponeret den fagjury, der afgør vinderen i de enkelte kategorier.

”Vi lever af tilfredse kunder”

Med mottoet ”vi lever af tilfredse kunder”, udtrykker Murefirmaet Balthervin ApS selv deres ambitioner om at yde høj service og flot håndværk, når de besøger deres mange kunder, der primært hører hjemme på Sjælland.

Ser man på www.anmeld-haandvaerker.dk er der ingen tvivl om, at firmaet lever op til deres eget motto, hvilket ses på flotte kundetilkendegivelser som: ”Vi fik opfyldt alle vores ønsker til badeværelset og havde en super dialog med håndværkerne, som var dygtige, søde og meget imødekommende. Alle aftaler blev overholdt, og vi er meget glade for resultatet” og ”Rigtig god service og betjening. Opgaven blev udført rigtig flot. Mureren kom og udførte arbejdet, inden vi flyttede ind, og holdt os underrettede pr telefon, både inden han startede arbejdet og efter det var udført.”

Med flere flotte anmeldelser af denne type er der intet at sige til, Murerfirmaet Balthervin ApS gerne beder deres potentielle kunder om at se deres profil på Anmeld Håndværker portalen, hvor de flotte udtalelser vidner om et prisvindende firma, der altid sætter kunden i højsædet og leverer et bundsolidt stykke håndværk.



Murerfirmaet Balthervin ApS

Kontaktoplysninger

Hovedgaden 16
4622 Havdrup

E-mail: murerfirmaet@balthervin.dk Telefon: 29417579