Murermester Tim Nielsen A/S

Bevaringsværdige ejendomme

Mur & facade | Skrevet af Søren Pedersen d. 30. august 2018

Man kunne fristes til at sige, at vores murerresultater er historisk gode. I hvert fald hjælper vi hos Murer- og kloakmester Tim Nielsen med at bevare nogle af Danmarks smukkeste bygninger, når vi istandsætter og renoverer fredede og bevaringsværdige ejendomme i hele landet for private, erhverv og det offentlige.

Som specialister i bygningsbevaring og renovering af ejendomme af ældre dato, indgår vi som enten murer eller entreprenør. Vi er stolte af at udføre netop denne type murerarbejde, da vi får lov til at istandsætte historiske og enestående danske bygninger, ligesom vi får lov til at arbejde med vores specialviden, eftersom vi naturligvis genskaber og renoverer efter originale materialer og metoder for at gengive et autentiske billede af ejendommene.

Når vi udfører denne type opgave, ser vi ofte, hvordan bygningerne rummer særlige udsmykninger, der f.eks. kan være brændt eller støbt efter metoder, som ikke længere er en del af den morderne mures værktøjsbælte. Her får vi lov til at udnytte vores store speciale og konstruere og pleje på samme måde, som de oprindeligt gjorde det for 100, 200 eller måske 500 år siden.

Velstruktureret tilgang – solo eller med arkitekt

Murer- og kloakmester Tim Nielsen tilgår alle renoverings- og bevaringsprojekter med samme seriøse og veltilrettelagte tilgang. Vi renoverer med de bedste materialer for at sikre langtidsholdbare løsninger, der bidrager til et flot resultat – hvad end der er tale om særlige tagsten, murværk, dekorationer eller andet.

De stærke materialer kommer bedst til deres ret, når vi bruger vores moderne viden sammen med de ældre teknikker, hvormed vi på bedste vis håndhæver de stolte byggetraditioner, der er en synlig del af de enkelte bygninger.

Vi udfører både mindre projekter og varetager store opgaver, hvor vi samarbejder tæt med arkitekten på den enkelte opgave. Vi arbejder blandt andet sammen med den velrenommerede arkitekt Bente Lange, der er kendt som lidt af et orakel og ekstremt kyndig inden for arbejde på fredede ejendomme.

Uanset om vi arbejder med hovedentreprisen eller som murer i en del af et større projekt, er kvalitetssikring en vigtig værdi, vi altid sørger for. Vi er bevidste om den rette byggeteknik, den helt rigtige kvalitet og de helt rigtige løsninger, der imødekommer dine ønsker og forventninger.

Lad os hjælpe dig med at forskønne dine bevaringsværdige ejendomme – kontakt os for en uforpligtende samtale og lad os se nærmere på opgaven.



Murermester Tim Nielsen A/S

Kontaktoplysninger

Mesterlodden 9
2829 Gentofte

E-mail: info@tim.dk Telefon: 70 20 10 13