RAP VVS ApS

RAP VVS og fremtiden

Badeværelset | Skrevet af Søren Pedersen d. 12. juli 2019

Hos RAP VVS har vi ikke forkromede planer om at opnå størrelse som et stort firma med mange ansatte. Faktisk foretrækker vi at højest tilknytte én ekstra mand, da vi har en klar ambition om at forblive et mindre og nært firma, hvor vi kender og kan regne med hinanden.

Det giver god mening, da undersøgelser viser, at når man arbejder i en mindre virksomhed, er der større sandsynlighed for, man finder mening i sit arbejde – og derfor har lyst til at komme og gøre en indsats hver eneste dag. Vi mener, at det først er når vi kender hinanden, at arbejdet smelter sammen med os som mennesker, hvilket skaber relationer, trivsel og netop mening.

Desuden giver et fladt hierarki med dygtige og glade ansatte med tillid fra chefen en kortere kommandovej. Vi står derfor hurtigt til rådighed for vores kunder med en passende løsning, når der er behov. Det mener vi, giver mest mulig værdi for alle parter.

Virker det så? Det mener vores kunder. De siger blandt andet: Dejligt med en lokal VVS’er, der går op i kvalitet og god finish i udførelsen af opgaverne” samt De er nemme at komme i kontakt med, og de kommer til den tid, som de har lovet. Og så er de rigtig flinke”.

Vil løse flere entrepriseopgaver

Selvom fremtiden ikke byder på store udvidelser af mandskabet, har RAP VVS ambitioner om at udføre flere opgaver som totalentreprenør for kunder, der ønsker et nyt smukt badeværelse – leveret i stærk kvalitet, men bygget hurtigere end hos den gennemsnitlige leverandør.

Årsagen er, at vi samarbejder med en lang række andre dygtige håndværksvirksomheder, hvorfor vi kan håndtere rollen som entreprenør hurtigt og effektivt. Allerede med byggetegninger og planer på plads, har vi direkte nummer til stærke fagfolk, som løser murer- maler-, tømrer- og elektrikerarbejde, mens vi klarer alt VVS.

Det køreklare setup betyder ikke bare, at du er sikret en totalentreprenør med det rette netværk af kompetente håndværkere, men at vi fuldføre projektet hurtigere – faktisk på kun 4-5 uger. Det er af stor betydning, da de færreste kan undvære deres bad længere end højest nødvendigt. Dertil er det selvfølgelig rart at få klaret byggeopgaven hurtigst muligt, så man ikke har håndværkere i boligen – selvom vi naturligvis husker både høflighed og oprydningen.

Kontakt os for at høre mere om dine muligheder for VVS-arbejde eller totalentreprise ved nyt bad.



RAP VVS ApS

Kontaktoplysninger

Harald Hejns Alle 8
2860 Søborg

E-mail: kontakt@rapvvs.dk Telefon: 22249393