Man behøver ikke være klimafrontkæmper for at vælge et passivhus. Det er snarere et spørgsmål om at bygge et moderne hus, der kombinerer gamle holdbare byggetraditioner med nye tekniske og bæredygtige energiløsninger og dermed sikre sig, at de fremtidige energiregninger og vedligehold af huset bliver til at betale.
”Det handler om at bygge i tegl; en tæt konstruktion med super god isolering og brug af meget energieffektive vinduer og uden kuldebroer. Bygger man efter passivhusstandarden, kan rumopvarmningen klares med et meget lille varmeanlæg, hvor der typisk anvendes luftvarme og gulvvarme. Ofte er det en mikro-varmepumpe, som sørger for både rumopvarmning og produktion af varmt brugsvand, eventuelt sammen med et solvarmeanlæg”, forklarer Tommy Bisgaard, direktør for Byg-i-tegl.dk
I Europa skal alle nye huse senest i år 2020 have et energiforbrug stort set på linje med et passivhus. Det vil sige, at energiforbruget i nye bygninger skal reduceres med mindst 75 %. Det totale årlige energibehov til rumopvarmning skal begrænses til maks. 15 kWh/m2 indvendigt boligareal. Og det totale årlige primære energiforbrug til varmt brugsvand, rumopvarmning/køling, ventilation, pumper, husholdningsstrøm, lys m.v. skal begrænses til årligt 120 kWh/m² boligareal.
”Flere vælger at bygge passivhus for at give miljøet en hjælpende hånd. Med tegl bliver et passivhus også vedligeholdelsesfrit og bæredygtigt. Det er nemlig også vigtigt, hvordan vi anvender og vedligeholder produktet, samt selve holdbarheden (durability). Et murstenshus er stort set vedligeholdelsesfrit og har en levetid på mere end 100 år. Derudover recirkuleres næsten alle tegl og genanvendes til andre byggeformål. Som det væsentligste giver det en sund boligøkonomi, samtidig med at det ikke belaster miljøet”, siger Tommy Bisgaard.