DANSKE TEGL

Teglbranchen accelererer på innovation!

Håndværker | Skrevet af DANSKE TEGL d. 3. februar 2016

Nye vinde blæser hos de danske teglværker og mørtelproducenter, hvor innovation for alvor står højt på dagsordenen.


Et tydeligt bevis på udviklingen ses i DI’s initiativpris. I år er prisen gået til Petersen Tegl for en succesfuld omstilling af hele virksomheden fra mainstreamproduktion til individuelle kundeløsninger. Omstillingen er gennemført med et stærkt fokus på service og den enkelte kundes unikke behov.


”Omstillingen har bragt virksomheden ud på det internationale marked i en grad, som branchen ikke tidligere har været,” udtaler underdirektør Gitte Krusholm Nielsen fra Kalk- og Teglværksforeningen.


Petersen Tegl eksporterer i dag 65% af produktionen til 40 lande, fordelt på alle kontinenter.

“Vi er fantastisk glade og stolte over den anerkendelse, der følger med prisen, især set i lyset af at vi i en tid med stor fokus på højteknologi og it er i stand til at levere et produkt, som viser, at kvalitetshåndværk aldrig går af mode. Samtidig glæder vi os over at være med til at sætte hele teglbranchen på verdenskortet. Det er jo så smukke og holdbare produkter,” siger Christian A. Petersen, Petersen Tegl.

”Omstillingen af Petersen Tegl er blot et af flere eksempler på de aktiviteter, der er i gang. Teglværkerne er i fuld gang med udvikling af nye typer og formater af mursten, skaller og skærmtegl, som involverer robotteknologi mm., og som åbner op for helt nye muligheder for design af overflader og nye dimensioner af stenen. Hele branchen er super stolte af prisen,” siger Gitte Krusholm Nielsen.

Produktivitet og effektivitet er også i fokus. Det handler om at reducere monteringstiden, så konkurrenceevnen kan styrkes.

“På brancheniveau har vi nogle meget spændende projekter i gang, som vi venter os meget af. Der er ingen tvivl om, at teglbranchen er ved at skifte gear og på vej fremad i fuld fart med løsninger, som markedet og branchen efterspørger,” slutter underdirektør Gitte Krusholm Nielsen fra Kalk- og Teglværksforeningen.

 



DANSKE TEGL

Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.

Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.

customer-logo

Firma Adresse

Nørre Voldgade 48
1358 København K

Nyeste artikler fra DANSKE TEGL
Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
DANSKE TEGL
Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
Læs artikel
Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
DANSKE TEGL
Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
Læs artikel
Hun sender teglet ind i fremtiden
DANSKE TEGL
Hun sender teglet ind i fremtiden
Læs artikel
Teglbranchen accelererer på innovation!
DANSKE TEGL
Teglbranchen accelererer på innovation!
Læs artikel
Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
DANSKE TEGL
Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
Læs artikel
Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
DANSKE TEGL
Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
Læs artikel
Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
DANSKE TEGL
Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
Læs artikel
Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
DANSKE TEGL
Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
TEMA – Passivhuse & Tegl
DANSKE TEGL
Når først du har boet i et teglhus, kunne du ikke drømme om at bo i andet
DANSKE TEGL
Muret byggeri og indeklima
DANSKE TEGL
Whiterapport Resume
DANSKE TEGL
TEMA – Bæredygtigt
DANSKE TEGL
Sunde huse der holder
DANSKE TEGL
TEMA, Bæredygtigt Byggeri – Den sociale dimension
DANSKE TEGL
Whiterapport
DANSKE TEGL
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.