Du finder mange penge, hvis du går din isolering efter i hele huset. I en gennemsnitlig villa kan der spares 6.000 kroner om året på varmeregningen.
Hvis du går isoleringen efter i sømmene, kan du være heldig at spare mange penge. En efterisolering med moderne materialer og metoder viser sig allerede på den første varmeregning.
Undersøgelser har vist, at du kan spare op mod cirka 6.000 kroner, hvis du bor et almindeligt parcelhus på 150 kvadratmeter. Efter 5 år løber det op i 30.000 kroner, og allerede efter et par år har efterisoleringen tjent sig hjem.
En god varmeøkonomi giver også pote, den dag du skal sælge huset. Med et energimærke, der beviser boligens fordelagtige isolering, øger du husets værdi betragteligt.
Bedre indeklima er en bonus
Kulden holdes på afstand om vinteren, og varmen afvises om sommeren. Husets generelle sundhedstilstand forbedres også ved efterisolering. Når den udendørs kolde luft møder den varme luft indefra, opstår der kondens på væggen, med afskalninger, svamp og råd til følge. Det sætter isoleringen en stopper for.
Indeklimaet bliver bedre uden træk, kolde vægge og gulve og ubehagelig fugt. Det kommer både beboere og inventar til gode.
Pak et tæppe om huset
Der er forskellige måder at efterisolere på, men i ældre huse med hulmure, er en indblæsning med isoleringsmateriale ofte det mest effektive. Du fjerner nogle mursten i ydermuren og blæser med højtryk isoleringen ind, så det fordeler sig i hulrummet. Det svarer næsten til at pakke hele huset ind i et godt, varmt tæppe.
En klar fordel ved hulmursisolering er, at den hverken er synlig inde eller udefra. Desuden kan ejendommens beboere fortsætte deres dagligdag, uden at blive generet af arbejdet.
Efterisolering af hele huset er et stort arbejde, som du bør få ekspert ind over, blandt andet for at hjælpe med hulmursisoleringen.
Find din eksperthjælp på Anmeld Håndværker.