Når du køber hus, er en finansiering ofte delt i tre: Udbetaling, realkreditlån og pantebrev. Tænk dig godt om, inden du skriver under på papirerne.
Udbetalingen er som regel cirka 5 procent af købesummen, og pantebrevet eller –brevene (efterfinansiering) udgør omkring 15 procent. Resten af beløbet er normalt et realkreditlån. Her kan du låne op til 80 procent af boligens værdi, og de fleste købere tilstræber et så stort realkreditlån som muligt, fordi det har den billigste rente.
Det er en god idé at lægge så stor en udbetaling, som det kan lade sig gøre. Så kan du nemlig nøjes med et mindre pantebrev eller boliglån i banken, og dermed sidde billigere hver måned.
Et obligationslån har en fast rente i hele lånets løbetid. Kurserne på obligationer skifter dagligt, så en kurssikringsaftale kan være sin plads, hvis man ikke ønsker at tage chancen. Aftalen fryser kursen til den dag, dokumentet er underskrevet.
Obligationslånet kan indfries ekstraordinært uden skattemæssige konsekvenser. Derfor er det egnet for personskattepligtige, der vil omlægge deres lån ved rentestigninger.
Et kontantlån har også en fast rente i hele lånets løbetid, men er ikke afhængigt af obligationskurserne. Den store fordel ved kontantlånet er den ofte lavere månedlige ydelse efter skat.
For almindelige skattepligtige er kursgevinster på kontantlån skattepligtige, mens kurstab ikke er fradragsberettigede.
Et rentetilpasset lån dikteres løbende af markedsrenten. Det er forskelligt, hvor ofte renten tilpasses, men i perioderne i mellem, er renten på lånet fast. Kurstab og kursgevinster håndteres på samme måde, som ved kontantlån.
Enten ydelsen eller løbetiden ændres i takt med renteudviklingen. Lån med hyppige rentetilpasninger konverterer derfor næsten automatisk ved rentefald.
Få professionel hjælp
Det kan godt være meget svært at overskue finansmarkedet, og det er netop her, du bør gøre brug af professionelle rådgivere. De følger udviklingen nøje, og kan forklare dig om fordele og ulemper ved de forskellige finansieringsløsninger.