bygogbolig.dk ApS

Brug din advokat

Køb og salg | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 9. december 2016

Hvad enten du skal bygge, leje eller handle bolig, bør du tage din advokat med på råd. Det er næsten umuligt at holde styr på alle de juridiske spidsfindigheder selv.

Rådgivning er vigtig i alle byggeopgaver. Det handler om at være på forkant med udviklingen og kunne forudsige de problemer, som sådan et projekt altid medfører. Så er det næsten lige meget, hvor stort eller småt du bygger. Men på trods af alle tænkelige forhåndsregler og faglig rådgivning, kan det i værste fald gå så galt, at du må opsøge en advokat med speciale i byggesager.

Hav retten på din side

Bygger du eksempelvis et hus fra grunden af, eller renoverer du for flere hundredetusinde kroner, er der mange penge ude at svømme, hvis noget går galt undervejs. Det kan være at byggematerialerne bliver fejlleveret, så du skal betale håndværkere i flere dage, uden de laver noget. Eller der kan være noget alvorligt i vejen med materialerne, som først viser sig flere måneder efter arbejdets afslutning. I den slags og mange andre tilfælde kan du have krav på en klækkelig erstatning. Omvendt kan du som bygherre blive stævnet, hvis man mener, at du ikke lever op til dine forpligtelser. Uanset hvad, er du bedst rustet ved at alliere dig med en boligadvokat.

Gode råd er ikke dyre

Står du for at skulle enten købe eller sælge en ejendom, kan du også få brug for advokatbistand. I bolighandler indgår så mange juridiske aspekter, at det kan være svært at holde styr på det hele. Der afholdes rundt omkring både køber- og sælgerrådgivning, og det første møde er som regel gratis.

Håndteringen af bygge- og boligsager er en vanskelig opgave, som du kan vælge at løse selv. Men det er måske netop her, du skal bruge en advokat for at undgå potentielt store, negative økonomiske konsekvenser. Advokater arbejder professionelt og er vant til at tage sig af denne type sager.

 

Andre projekter

Se din ejendomsmægler i øjnene
Se din ejendomsmægler i øjnene SE PROJEKT
Tilstandsrapport giver overblik
Tilstandsrapport giver overblik SE PROJEKT
Mal din hoveddør med omhu
Mal din hoveddør med omhu SE PROJEKT
Beskyt vinduer mod vind og vejr
Beskyt vinduer mod vind og vejr SE PROJEKT

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS

CVR: 21347035
Usserød Kongevej 80, 1. Sal 
2970 Hørsholm 
Tlf. 70 227 227
Virksomhed