Med grundig forberedelse og omhyggeligt arbejde, holder din hoveddør til alt slags vejr.
Når husets hoveddør skal males, plejer det gerne at være i forbindelse med forårsrengøringen, når bygningen skal friskes op udvendigt. Men det behøver ikke at være et årligt projekt. God og grundig maling bør holde i mange år.
Før du går i gang med arbejdet, skal du se på, i hvilken stand døren er. Hvis den tidligere har været lakeret, malet eller begge dele, skal alle de gamle lag slibes af. Gammel maling kan også dampes af, men det er en delikat affære, hvor farven koger op til en klæbrig og brandvarm konsistens.
En helt ny dør skal som regel ikke slibes først. Til gengæld bør eventuelle knaster forsegles med en speciel lak, så de ikke lækker harpiks. Særligt nyt fyrretræ har det med at svede harpiks, længe efter døren er sat op og malet.
En yderdør skal kunne holde til alle slags vejrforhold hele året rundt. Bagende sol og udtørrende varme om sommeren og fugt, sne og slud i vinterhalvåret. Derfor er det vigtigt at beskytte træet så godt, som overhovedet muligt. Det betyder at døren skal mættes en olieholdig grunder. Et kemikalie, der trænger langt ind og ligger sig i træets fibre. Til dette brug findes deciderede grundere, men visse typer almindelig træolie kan også bruges.
Det yderste lag maling, i den ønskede farve, må gerne smøres på i flere omgange. Vælg en maling, der både lader træet ånde og beskytter mod både udtørring og råd.
Ofte vælger man en nuance, der står til vinduerne og husets farve. Du kan gå efter en maling i samme farve, men tonet anderledes, eller du kan vælge en kontrastfarve. Der er i de senere år kommet flere og flere malingsserier på markedet, som tager udgangspunkt i de nordiske traditioner og det specielle lys, vi har her på de nordlige breddegrader.
Få professionel hjælp
Du kan vælge selv at male hoveddøren, men det er et omfattende stykke arbejde, som er i gode hænder hos en erfaren maler. Håndværkere arbejder professionelt og bruger materialer og metoder, der garanterer, at døren holder sig flot i mange år.