De nye EPD miljødeklarationer, som bygger på fælleseuropæiske normer, og som beskriver, hvor meget et givent produkt belaster miljøet, findes i flere udgaver. Det forvirrer og gør sammenligning mellem forskellige byggeformer på bygningsniveau rodet og ukorrekt. Det bør ændres til, at man kun anvender én miljødeklaration, hvor man måler hele den totale miljøbelastning fra ”vugge-til-grav” ud fra mere end 20 miljøindikatorer, mener Kalk- og Teglværksforeningen.
Ved at udelade den miljømæssige belastning i en større del af et produkts livscyklus som f.eks. når man alene ser på et ”vugge-til-port”-scenario, kan en virksomhed skilte med at producere varer, der er skånsomme for miljøet. Men der kan være tale om et skønmaleri, hvis beskrivelsen alene omfatter en vurdering fra ”vugge-til-port”, mener teglbranchen. Der er således heller ikke ved en vurdering fra ”vugge-til-port” tale om en egentlig og ægte livscyklusvurdering samt heller ikke tale om en miljøvaredeklaration, som direkte kan anvendes til vurdering af en bygnings miljøforhold. Ønsker man endvidere at få det korrekte billede af en bygnings bæredygtighedsniveau ud fra en evalueringsperiode over 100 år eller mere, kan det kun lade sig gøre ved at gennemføre en fuld miljøvaredeklaration baseret på ”vugge-til-grav”.
En EPD miljødeklaration er udarbejdet på grundlag af en livscyklusanalyse (LCA). Den standardiserede metode baseret på ”vugge-til-grav” sikrer, at miljøinformationerne lader sig sammenligne samt er uafhængigt af landegrænser i Europa.
”Den standardiserede metode, som er specificeret i en CEN-standard er for så vidt god. Problemet er, at miljødeklarationen både kan omfatte analyser baseret på ”vugge til grav” og den langt mindre omfattende analyse af miljøbelastningerne fra ”vugge til port”, ”siger Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og Teglværksforeningen og fortsætter:
”Det betyder helt konkret, at man ikke korrekt kan sammenlige to byggeformer. For hvordan skal man kunne sammenligne en producent, der dokumenterer de miljømæssige belastninger i hele produktets levetid, med en anden producent, der ikke medtager de miljøpåvirkninger, der sker, efter at varen har forladt fabriksporten? Det drejer sig blandt om miljøpåvirkninger ved transport, brug og vedligeholdelse, samt nedrivning, afbrænding og bortskaffelse efter endt levetid.”
100 procent bæredygtigt
Når teglbranchen fremhæver, at mursten er et bæredygtigt byggemateriale og meget skånsomt i forhold til miljøet set over en bygnings levetid, findes dokumentationen netop i den mest omfattende miljøvaredeklaration for en teglmursten, dvs. en EPD miljødeklaration fra ”vugge-til-grav”. Byggematerialer i tegl består af brændt ler og sand, indeholder ingen sundhedsskadelige stoffer og har en holdbarhed på mindst 150 år. Mursten udvasker heller ikke miljøskadelige stoffer til jord og vand, når teglet recirkuleres efter endt brug.
”Samtidig skal man huske, at bæredygtighed på bygningsniveau også rummer andre elementer end de som indgår i en EPD – særligt den sociale dimension, som omfatter sundhed, trivsel, indeklima, lyd, komfort mv. altså emner som først kommer til udtryk, når man bor eller arbejder i bygningen. Endeligt må man ikke glemme den økonomiske dimension, hvor parametre såsom lang levetid, lavt vedligehold og høj gensalgsværdi,” forklarer Tommy Bisgaard, og henviser til en række temahæfter om bæredygtighed, som gratis kan downloades fra www.bygitegl.dk
http://bygitegl.dk/
