Skab grønne rum i haven

Haven | Skrevet af Sponsoreret indhold d. 3. maj 2022

Det er blevet mere og mere populært at bruge tid i haven og andre uderum – danskerne er blevet friluftsfolk, og vi bruger gerne tid og ressourcer på at skabe smukke uderum. Det gælder både terrasser, udestuer, orangerier og selve haverummet, som vi klæder på med lækre bede, grønne hække og naturlige områder med vand og arealer, der lader naturen komme til sin ret.

 

Også i byen dyrker vi uderummet mere og mere – for eksempel skabes der smukke gårdrum mellem boligblokke og karreer, hvor beboerne kan hygge sig og være sammen på alle tider af året.

 

Med vores stigende lyst til at være ude har vi hentet lidt af den livsstil hjem, som vi har mødt på vores ferierejser til Sydeuropa. Her er folk ude så meget som muligt – og vi har taget den afstressende livsform til os.

 

Grønne vægge på forskellig vis

En af de vigtigste ting ved at skabe et godt uderum er at få etableret nogle delområder, hvor der er læ, og hvor man kan hygge sig sammen i mindre grupper, spise eller læse en god bog. Eller lege med børnene, spille crocket og hvad der ellers ligger for af aktivitetsmuligheder.

 

Det er en god idé at bruge levende hække som grønne mure gennem haven, så man kan etablere mindre haverum i den store have. En laurbærhæk eller hæk af vedbend er fremragende til at skabe rum i haven med og kan også bruges til en indhegning af hele haven.

 

En vigtig ting ved haverummet er at få skabt variation. Tiden er ved at vokse fra de store sammenhængende plæner, og her er det ideelt at plante hurtigvoksende, grønne hække, der kan bruges til at adskille havens forskellige områder fra hinanden.

 

Stedsegrønne hække er smukke

Både en laurbær hæk og en hæk af vedbend er stedsegrønne og vil derfor være et smukt vartegn i eller omkring haven hele året rundt. Laurbær kaldes også laurbærkirsebær og består af en række forskellige plantesorter, som alle er kendetegnet ved at gro villigt, så de er nemme at arbejde med. De danner hurtigt en god hæk, som skærmer for indkig i haven og som kan bruges til at skabe afgrænsede rum i haven. En laurbær hæk kan både klippes i facon og stå uklippet. Det vil ofte være pladsen, og det ønske man har til hækkens udseende, der bestemmer, om man vælger den ene eller den anden mulighed.

 

Vedbend klatrer villigt

En hæk af vedbend er en anden mulighed for at skabe grønne vægge i haven. Vedbend er en klatreplante, som kræver støtte for at vokse i højden, så man vil ofte etablere et stativ af eksempelvis metal eller trykimprægneret træ, som vedbenden så kan gro op ad. Vedbend hæfter sig også villigt til mure og træer, så vedbend bruges også ofte som dekorativt element på mure og til at skabe et varieret udseende i en bevoksning af gamle træer. Vedbend kan også danne et smukt bunddække.

 

Som hæk er vedbend særligt velegnet, hvis man vil have en hæk, der hurtigt kan etableres, og som er vedvarende grøn. Vedbend blomstrer med smukke grønlige blomster, der også giver hækken karakter.



customer-logo

Firma Adresse


Kontaktoplysninger

E-mail: Telefon: Hjemmeside:
Populære artikler fra Sponsoreret indhold
Altaner i stål eller glas – hvilken type altan vælger du?
Sponsoreret indhold
Altaner i stål eller glas – hvilken type altan vælger du?
Læs artikel
Husråd mod sorte pletter på badeværelset
Sponsoreret indhold
Husråd mod sorte pletter på badeværelset
Læs artikel
Dansk byggestandard kontra spansk byggestandard
Sponsoreret indhold
Dansk byggestandard kontra spansk byggestandard
Læs artikel
Murstenshuse og træhuse – hvad er bedst som helårshuse?
Sponsoreret indhold
Murstenshuse og træhuse – hvad er bedst som helårshuse?
Læs artikel
Sådan vedligeholder du dit tag
Sponsoreret indhold
Sådan vedligeholder du dit tag
Læs artikel
Hvornår kan det betale sig at hulmursisolere din bolig?
Sponsoreret indhold
Hvornår kan det betale sig at hulmursisolere din bolig?
Læs artikel
Sådan graver du selv fibernet ned til internet
Sponsoreret indhold
Sådan graver du selv fibernet ned til internet
Læs artikel
Alternativer til fjernvarme i boligen
Sponsoreret indhold
Alternativer til fjernvarme i boligen
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.