J&J Kloak & belægning ApS

Rottesikring

Kloak & dræn | Skrevet af Søren Pedersen d. 3. maj 2019

Undgå besøg fra den gnavende og sygdomsbærende rotte. Få sikret dit kloaknet

Som husejer, erhvervsdrivende eller indehaver af en hvilken som helst anden type bygning, er du naturligvis ikke interesseret i at få besøg fra rotter.

Rotter er skadedyr, der gnaver i ledninger, inventar, isolering m.m. – og hvad værre er, så er de notorisk kendt for at være smittebærende, hvormed de kan gøre mennesker syge. Ikke nok med det, så er rotterne utroligt sejlivede og svære at skaffe af vejen, når de først har fundet vej til din bolig. Forebyggelse er derfor et af dine bedste værn.

Rotten opholder sig i vores kloakker, hvor den har taget bosted. Det kan vi desværre ikke ændre på. Den gode nyhed er, at vi kan opstille hjælpemidler og beskytte os mod den uvelkomne gnaver. Rottesikring – i kraft af en rottespærre i kloakken – forhindrer rotten og dens følge i at trænge ind i boligen via kloaknettet.

Som beskyttende værn er en rottespærre en installation imellem kloakstikledningen og hovedkloakken. Formålet er at forhindre, rotten trænger ind fra netop hovednetværket, hvor den vandrer frit.

Selve rottespærreren er udstyret med en membran, der lukker tæt, så rotten ikke kan trænge ind, men så dit spildevand stadig kan sendes ud i kloakken, fordi den åbner udad. På den måde beskytter du dig selv mod, at rotten trænger ind fra kloaknettet.

Stor erfaring i rottesikring

Når vi installerer værn mod rotten eller inspicerer for at bekæmpe deres tilstedeværelse, gør vi det grundigt og med hjælp fra det nyeste inspektionsudstyr, der kan spore gnavernes færden.

Vi hjælper dig med at stoppe rotterne ved opsætning af rottespærre, kontrol af dine afløb (ældre huse kan f.eks. mangle vandlås), nedlukning af ubenyttede rør, tjek ved gulvafløb m.m.

Som husejer kan du ligeledes selv tage dig forholdsregler og f.eks. kontrollere, der ikke er potentielle indgangshuller ved sokkel og facade, at nedløbsrør er blokeret med f.eks. et hønsenet (eller andet med en lille maskestørrelse), at dine kældervinduer altid er lukkede eller har net for etc.

Hvad angår rottesikring og rottespærre, så kontakt din autoriserede kloakmester J&J Kloak & Belægning ApS. Vi hjælper med at be- eller afkræfte rottens tilstedeværelse og installere rottespærreren, så den matcher dine rør 100 procent.

Kontakt os for at høre, hvordan du bliver bedst tænkeligt beskyttet mod rotter og få gode råd til præventiv forhindring af gnaverens pludselige invasion.



J&J Kloak & belægning ApS

Kontaktoplysninger

Nykær 50, 6. th.
​2605​ Brøndby

E-mail: info@jjkloak.dk Telefon: 22 41 85 80