Der er mange faktorer, der indvirker på indeklimaet, og det er derfor vigtigt, at alle parametre er taget i betragtning, når en bygnings indeklima skal vurderes. Det gælder således om at forholde sig til bl.a. eventuelle partikler, allergifremkaldende stoffer, skimmelsvampe, luftkvalitet, fugt, temperatur og temperatursvingninger, træk, lyd, vibrationer, lys, udsyn, elektriske og elektrostatiske forhold, samt ioniseret og radioaktiv stråling.
SBi (Statens Byggeforskningsinstitut) og DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har begge arbejdet med indeklima og de faktorer, der påvirker indeklimaet i bygninger både positivt og negativt. Rapporterne kan læses i deres fulde længe på disse sider. Rapporterne gennemgår de forskellige parametres indflydelse på indeklimaet og sammenligner indeklimaet i de forskellige byggeformer.
Det murede hus får topkarakterer i alle sammenligninger for indeklima. Indeklimaet er ikke påvirket af de materialer, der bruges i et muret byggeri. Det murede byggeri består af materialer, der er produceret af naturens egne uorganiske materialer, såsom ler, kalksten, sand, sten og grus. En veldefineret brændingsproces gør yderligere disse byggematerialer særdeles modstandsdygtige over for vejr og vind. Dette giver tillige for murstenshuse en meget lang levetid og et lavt behov for vedligehold, hvilket giver det murede byggeri overordentligt gode livscyklusanalyser.
Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.
Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS