Hulmursisolering er sammen med isolering af husets loft, de to steder hvor det er vigtigst at efterisolere. Hvis huset ikke er isoleret i hulmuren, vil varmetabet kunne mindskes væsentligt ved at foretage en efterisolering. Hulmursisolering er tilmed en af de hurtigste og letteste måder at isolere på, og besparelsen er ofte stor.
Men kan det betale sig at hulmursisolere? En hulmursisolering er en oplagt måde at nedbringe varmeudgiften, og i de fleste tilfælde vil du opnå en stor årlig besparelse. Det betyder at investeringen i efterisoleringen er tjent hjem efter få år, og derefter kan du stoppe fortjenesten i lommen.
Det er dyrt at opvarme et uisoleret hus, og generelt set er det altid en god idé at efterisolere. Det kan betale sig at hulmursisolere når:
Hulmursisolering er en forholdsvis billig opgave at få udført, og udbyttet er i reglen anseeligt. Varmetabet igennem en uisoleret mur er stor og dermed et af de første steder, du bør sætte ind.
Ud over besparelsen i varmeudgiften, vil du kunne opnå et langt sundere indeklima og et mere behageligt og komfortabelt miljø. Store temperaturudsving er hverken godt for huset eller for indeklimaet, og hulmursisoleringen vil gøre det muligt at opretholde en mere stabil og ensartet temperatur.
Når først husets isolering er ført op til den moderne standard, vil du spare penge hvert år, lige så lang tid du bor i huset. Hvis du derimod vælger ikke at efterisolere, vil varmen fortsat fosse ud – og det vil dine penge også.
Energibesparelser er et varmt emne, og der er ingen tvivl om, at en god isolering vil forøge husets værdi. I de fleste tilfælde vil en efterisolering give huset en bedre energimærkning, og dermed gøre boligen mere attraktiv for en køber.
Et hus, der allerede er hulmursisoleret, vil spare en fremtidig køber for en håndværkerudgift, og ved et salg vil du let kunne dokumentere besparelsen.
Du vil ikke kun opnå en højere pris for huset, du vil også opleve, at huset er lettere at få solgt.
Selvom du ikke har planer om at sælge, vil det rent økonomisk kunne betale sig at hulmursisolere. Med en bedre energimærkning vil du med stor sandsynlighed kunne opnå en større friværdi i boligen.
Den største fordel er naturligvis besparelsen i form af lavere varmeudgift, der opnås ved hulmursisoleringen. Men der er flere fordele ved denne form for efterisolering:
Hvis huset har en hulmur, kan du som udgangspunkt altid hulmursisolere. Du skal dog være opmærksom på, at der er områder, der ikke kan isoleres.
Omkring døre og vinduer er for- og bagmur muret sammen, og der er derfor ingen hulmur at isolere. Det vil betyde, at disse områder vil føles koldere – også efter hulmursisoleringen.
I nogle tilfælde ligger der murbrokker og mørtel i bunden af hulmuren, så en optimal hulmursisolering ikke er mulig. Det er dog vigtigt at huske, at selv en lille forbedring vil have effekt.
Du kan læse mere om hulmursisolering på Energiguiden.dk. Her kan du også læse mere om priser og om tilskud og håndværkerfradrag.
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.