Det ser bestemt ikke godt ud, når dit tag er helt grønt af alger eller dækket af mos. Men det er værd at huske på, at væksterne kun er et æstetisk problem – de ødelægger ikke tegltaget.

Dog skal du være opmærksom, hvis mosset vokser i store puder i tagbelægningernes samlinger. Det kan nemlig være med til at skabe dæmninger og betyde, at vandet trænger ind under taget. Og så er det en helt anden sag.
Når du skal i gang:
Det grønne lag skal bare forsigtigt børstes væk. Det gør du lettest, når taget er rigtigt tørt. Brug hånden eller en blød kost – uden vand
Undgå kraftige børster og højtryksspulere. De renser effektivt, men kan gøre problemet større, fordi de kan være med til at sprede væksternes sporer til et større areal, og så er problemet faktisk blevet meget mere omfattende.
Hvis belægningerne på tegltaget er meget udbredt og til stor gener, er det bedre at fjerne eller minimere årsagerne til belægningerne. Det kan typisk hjælpe at beskære store træer, der står tæt på ejendommen. Problemet med mos og alger skyldes nemlig ofte organisk materiale som pollen, blade og grene fra træerne. Når det får lov til at blive liggende på taget, dannes der biologisk vækst – det grønne lag.
Husk sikkerhedsforanstaltningerne ved arbejde på taget. For gode råd, se f.eks. www.at.dk under faldsikring
Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.
Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS