Fugt er husets fjende nummer et, fordi fugt kan angribe tømmerkonstruktioner i vægge og tag. I det yderste tilfælde kan fugt give svampe- og rådangreb, der helt ødelægger konstruktionerne.

Murstensmure er som nævnt regntætte. Men den farligste fugt kommer også inde fra huset eller op fra jorden. Denne fugt er farlig, fordi den ofte først opdages på et sent tidspunkt, hvorimod huller i taget meget hurtigt giver sig til kende.

Den fugt der danner sig i husets rum fra menneskers og dyrs færden, skal kunne slippe ud. (Læs mere i afsnittet om ‘Isolering’). I murstensmure gøres det som oftest ved at udhugge mørtelen i nogle af de lodrette fuger i ydermuren. Det er altså ikke en fejl, at der er huller i muren! Der skal ligeledes være en god ventilation fra murkronen (Murens øverste kant).

Men fugt kan også stige op fra jorden. Man forebygger dette ved at indlægge vandafvisende asfaltpap eller plastmembraner mellem fundament og den murede væg. Hvis disse membraner enten ikke er der (Byggesjusk!) eller måske ikke er lagt helt forskriftsmæssigt, kan fugt, der siver ind i fundamentet vandre op i muren.

Det er en relativt kompliceret affære at udskifte eller forbedre disse fugtspærrer, og det er en god idé, at bede den bygningssagkyndige, der besigtiger huset før køb om at være specielt opmærksom på dette punkt.

Nedløbsrør og tagrender burde opsamle regnvand fra taget og lede det til kloakkerne. Men for mange visne blade kan blokere, og vandet kan sive ned på muren. Små huller i nedløbsrørene kan give en næsten konstant vandstråle ind på muren.