Mortalin A/S

Forebyggelse og bekæmpelse af træskadedyr

Skadedyr | Skrevet af Mortalin A/S d. 19. oktober 2004

Træskadedyr – borebiller og husbukke, ødelægger værdier for millioner. Skaderne sker ”i det skjulte” inde i træet, hvor dyrenes larver æder løs, og kun mikroskopiske flyvehuller og boremel viser, at træet er angrebet af skadedyr. Og så har man problemerne.

Borebillen
Borebillen er det mest kendte træskadedyr, som lever i og af træ i bygninger og inventar. tagkonstruktioner og træværk i kældre og udhuse er stærkt udsatte, fordi fugtindholdet her ofte når op på 11% og derover, og det er ideelle forhold for borebillen.


Som med andre træædende biller, er det borebillens larver, som ødelægger træet. Når larven er udklækket, borer den sig ind i træet, som den æder og efterlader i form af små cigarformede klumper. På denne måde arbejder larven sig gennem træet i løbet af 2-4 år afhængig af træets næringsværdi.


På et tidspunkt laver larven et kammer under træets overflade, hvor den forskanser sig i sin puppe i nogle uger. Når billen er udklækket, bider den hul i det tynde overfladetræ, og så er en ny, flyvefærdig borebille klar til at sætte en ny generation i verden.


Billen går straks i gang med at finde sig en mage og parrer sig. I de næste 2-4 uger lægger hunnen 40-50 æg i træets revner og sprækker.

Æggene udklækkes efter 3-4 uger, og ”det hele starter forfra” og næste generation går i gang med at nedbryde træværk.

Det er vanskeligt at registrere de små dyrs tilstedeværelse, så det er nødvendigt at få eksperthjælp.

MORTALIN er ekspert i forebyggelse og bekæmpelse af træskadedyr og ved alt om, hvordan man bekæmper de ”usynlige” dyr – inden de ødelægger værdierne.

Husbukken
Husbukken er en mørkegrå 8-30 mm lang flad bille. Den er håret, har lange følehornog 2 skinnende sorte knopper på rygsiden.

Den er det træskadedyr, der anretter de største skader på bygningstømmer.

Husbukken lægger 60-100 æg ad gangen, som den lægger i nåletræ i grupper på 10-20 æg. Efter nogle uger udklækkes larverne, som straks gnaver sig ind i træet, hvor de lever i 3-6 år – enkelte op til 12 år, alt efter temperaturforhold og træets næringsværdi.

Larven vokser – ”gnaver sig større og større”.
Hver dag æder den sin egen længde frem i træet, og da larven kan blive op til 30 mm lang og 6 mm tyk, kan en enkelt larve anrette store skader. Et fint lag boremel i larvens gange, er det eneste, der røber dens tilstedeværelse.

Den voksne larve søger tilbage under træets overflade. Her laver den en puppehule og venter på sin forvandling til flyvefærdig husbuk. Når det er sket, bryder den det papirtynde dække over puppehulen og den nye husbuk går straks i gang med at finde sig en partner. Parringen sker ofte i løbet af få dage, og da en husbuk flyver godt, lægger den ofte den nye generation af æg langt fra det flyvehul, som den lavede ”på vej ud af” træet.

Et husbukke-angreb er vanskeligt at konstatere og opdages oftest efter, at 2 til 3 generationer har hærget træet. Har husbukkelarven gode levebetingelser kan de ødelægge en tagkonstruktion totalt på 10-15 år

MORTALIN har stor erfaring i forebyggelse og bekæmpelse af dette skadedyr, som meget hurtig kan blive en ”dyr gæst”, hvis man ikke får en professionel hjælp.

MORTALIN – midler og metoder
Er der konstateret tilstedeværelse af træskadedyr, skal der normalt foretages en konserverende behandling for at stoppe angrebene.

MORTALIN anvender et specialmiddel, som sprøjtes på det angrebne træ – det træ, som larverne lever af. Konserveringsmidlet indeholder et middel, som forgifter larverne.

En konservering mod træskadedyr holder i en årrække og MORTALIN giver derfor ofte 10 års garanti på behandlingen.

Ekstraordinær behandling
Hvis træskadedyrene har angrebet et overfladebehandlet, malet eller lakeret træværk, f.eks. værdifuldt inventar og antikviteter, foretager vi ofte imprægneringen ved trykinjektion eller med kanyle – en effektiv men tidskrævende metode.



customer-logo

Firma Adresse

Bråbyvej 74
4690 Haslev

Nyeste artikler fra Mortalin A/S
Fremtidens rottebekæmpelse
Mortalin A/S
Fremtidens rottebekæmpelse
Læs artikel
Nye tider for rottebekæmpelsen
Mortalin A/S
Nye tider for rottebekæmpelsen
Læs artikel
Bekæmpelse af sorte havemyrer med garanti
Mortalin A/S
Bekæmpelse af sorte havemyrer med garanti
Læs artikel
SuperCat mosegrisefælde
Mortalin A/S
SuperCat mosegrisefælde
Læs artikel
Elektrisk rottefælde
Mortalin A/S
Elektrisk rottefælde
Læs artikel
Mortalin certificeret efter CEPA-standarden
Mortalin A/S
Mortalin certificeret efter CEPA-standarden
Læs artikel
Insektnet til vinduer, døre og porte
Mortalin A/S
Insektnet til vinduer, døre og porte
Læs artikel
Når fugle bliver en plage…
Mortalin A/S
Når fugle bliver en plage…
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Victor® Elektrisk Musefælde – Brugsanvisning
Mortalin A/S
Victor® Elektrisk Rottefælde
Mortalin A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.