Skoleelever, der er uheldige at få tildelt et klasseværelse i en træbarak, må regne med at bliver overhalet i karakterer af de elever, der undervises bag solide mure. Værst ser det ud for de træbarakker og pavilloner, som for længst har overskredet sidste holdbarshedsdato.

Meningen med skolebarakkerne har været at opfylde et midlertidigt pladsbehov, men erfaringen viser, at barakkerne mange steder bliver anvendt til undervisning indtil de falder fra hinanden på grund af råd. På Skovbakkeskolen i Odder bliver eleverne undervist i træbarakker fra 1962. Hullede vægge, halvrådne vinduesrammer og mosdækkede tage skiller sig ud fra resten af skolens røde murstensbygninger.

I Dalum på Tingløkkeskolen undervises i en træbarak fra 1975, som siden i to omgang er blevet udvidet, da skolen oplevede lokalemangel. Et stort antal børn i Skolefritidsordninger frister et kummerligt liv i nedslidte barakker. Brug af skolebarakker forekommer i alle egne af landet, og der kommer nye til.

I byggeindustrien undrer man sig over, at kommunerne opfører nye træpavilloner eller renoverer gamle træbarakker på skolerne. ”Det gælder vores børn. At de føler sig godt tilpas i skolen, i et rart og sundt indeklima uden for meget larm, og så betyder det da også noget for børnene, at skolen er pæn at se på. En muret bygning kan opfylde alle de behov,” siger direktør Tommy Bisgaard, Kalk og Teglværksforeningen.

Går ud over indlæringen
Danmarks Lærerforening har erfaring for, at barakskoler giver eleverne utilstrækkelige fysiske rammer, der forringer både trivsel og indlæring. Ifølge konsulent Jørgen Bruun Christensen, Danmarks Lærerforening, er støjniveauet i barakbygningerne ofte alt for højt. Det skyldes dels de lette materialer, dels at pladsen er trang. Dårlige pladsforhold giver uro i klasselokalet og gør det umuligt at arbejde i grupper.

Ligeledes er indeklimaet i barakkerne som regel alt for dårligt. Jørgen Bruun Christensen oplyser, at barakkerne har naturlig udluftning og kan derfor ikke klare luftskiftet. Det kræver nemlig, at elever og lærere ofte åbner vinduerne, og det lader sig ikke gøre om vinteren.

Undersøgelser viser, at indeklimaet har stor betydning for indlæringen. Alene tilstrækkelig frisk luft kan forøge elevernes indlæring med op til 20 procent. Manglende udluftning og deraf forøget luftfugtighed i klasselokalet kan ligeledes være årsag til vækst af skimmelsvamp og husstøvmider.

De mikroskopiske dyr og svampesporer spreder allergener gennem luften og kan medføre, at eleverne udvikler allergi og astma. Det vil i så fald være i strid med undervisningsmiljøloven § 1, hvoraf fremgår, at ”Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.”

Ud over at barakbygninger giver utilstrækkelige fysiske og indeklimamæssige rammer, så vil sådanne bygningers manglende æstetik påvirke eleverne i en negativ retning, og det er også på kant med § 1 i undervisningsmiljøloven. 
”Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.”

Danmarks Lærerforening har ifølge Jørgen Bruun Christensen accepteret barakskoler, som midlertidige løsninger, men aldrig som permanente løsninger. Der stilles de samme krav til bygningernes funktion og arbejdsmiljø som til permanente bygninger, men det er næsten umuligt for barakbyggeri at opfylde alle kravene. Intensionen hos kommunerne om at bygge kvalitet et til stede, men af økonomiske grunde bliver der slækket på kravene, mener Jørgen Bruun Christensen.