DANSKE TEGL

Tegl i haven

Fliser og sten | Skrevet af DANSKE TEGL d. 6. juli 2012

Siden middelalderen har man anvendt tegl i klosterhaver, bl.a. til afgrænsning af bede med læge- og krydderurter, til gangarealer og til læmure. Tegl er et naturmateriale med lang levetid og varme afdæmpede farver, der harmonerer perfekt med alle havens blomster, planter og buske.


Der er mindst to årsager til at bruge tegl i haven: For det første er der stor mulighed for kreativitet på grund af størrelser, farver og mønster. Haven er, som så mange andre af de ting, vi omgiver os med, blevet et sted, vi bruger til at signalere til omverdenen, hvem vi er. Derfor er det vigtigt at kunne sætte et individuelt præg på den.

For det andet er teglsten betydeligt lettere at holde end for eksempel en terrasse af træ eller havestier af græs eller smågrus, som forsvinder med tiden. En overvejelse værd, når nu haven i forvejen kan være lidt af en tidsrøver i forhold til al beplantningen. Og så er det muligt at lægge stenene selv.

Et par gode spørgsmål du bør stille dig selv, inden du går i gang:

  • Hvad skal arealet bruges til?
  • Hvordan er sol-, skygge- og vindforhold?

    Belægning med tegl
    Gå på tegl – Teglsten er smukke, ældes med ynde og får en smuk patina med årene. Samtidig er teglsten slidstærke og lette at vedligeholde. Derfor er mursten og teglfliser et godt valg til havens terrasser og stier, samt til husets indkørsel – det vil sige alle de steder, hvor du har behov for fast underlag til dine udendørsaktiviteter.


    Inden for tegl skelnes der mellem belægningsklinker og havetegl. Klinker er hårdtbrændte teglsten, som tåler frost ekstra godt. De er meget tætte og suger stort set ikke noget vand. Belægningsklinkerne tåler saltning i vintermånederne, og det er jo en stor fordel i indkørslen og indgangen til huset.

    Havetegl er blødstrøgne mursten, der kan suge noget mere vand end hårdtbrændte klinker. Deres overflade er mere porøs, og de kan derfor være lidt sværere at holde rene for snavs og alger.

    Fritstående mure
    En mur i sten – Der er ingen tvivl om, at det giver sydlandsk stemning med en hvidkalket mur, og et endnu smukkere syn med eksempelvis en klematis voksende op af den. Et muret parti ind til haven leder tankerne hen på den engelske havestil. Så med tegl er der masser af muligheder.


    Hvis du har et mindre terrasseområde, som ikke ligger i forlængelse af huset, kan teglmuren fungere som læmur. En mulighed er også at indramme et terrasseparti ved huset, så du får en atriumgård. Her mærker du virkelig, hvordan mursten kan holde på varmen. De varmes op af solen og afgiver varmen langsomt, når solen går ned.

    Nogle vælger en flad afslutning på muren, andre synes bedst om en afslutning med tegltagsten – ofte i samme stil som huset. Men det er en smagssag.

    Husk, at en mur i tegl og evt. med tegltagsten på toppen af muren stort set ikke kræver vedligehold eller har et årligt behov for maling som de fleste stakitter. Og du slipper også for at klippe hæk.



  • DANSKE TEGL

    Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.

    Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.

    customer-logo

    Firma Adresse

    Nørre Voldgade 48
    1358 København K

    Nyeste artikler fra DANSKE TEGL
    Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
    DANSKE TEGL
    Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
    Læs artikel
    Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
    DANSKE TEGL
    Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
    Læs artikel
    Hun sender teglet ind i fremtiden
    DANSKE TEGL
    Hun sender teglet ind i fremtiden
    Læs artikel
    Teglbranchen accelererer på innovation!
    DANSKE TEGL
    Teglbranchen accelererer på innovation!
    Læs artikel
    Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
    DANSKE TEGL
    Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
    Læs artikel
    Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
    DANSKE TEGL
    Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
    Læs artikel
    Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
    DANSKE TEGL
    Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
    Læs artikel
    Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
    DANSKE TEGL
    Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
    Læs artikel
    Indlæs flere artikler...
    Brochurer
    Afdækning af murværk og materialer
    DANSKE TEGL
    TEMA – Bæredygtigt
    DANSKE TEGL
    DTU-rapport
    DANSKE TEGL
    Muret byggeri og indeklima
    DANSKE TEGL
    TEMA – Passivhuse & Tegl
    DANSKE TEGL
    Muret byggeri giver sundt indeklima
    DANSKE TEGL
    Når først du har boet i et teglhus, kunne du ikke drømme om at bo i andet
    DANSKE TEGL
    Whiterapport
    DANSKE TEGL
    Indlæs flere brochurer...

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.