Det er nu du skal i gang, hvis du skal nå at anlægge en ny køkkenhave og få lækre og hjemmeavlede grøntsager i år. Her får du Haveselskabets tips til den nye køkkenhaveejer.
Mange haveejere kaster sig i disse år over at anlægge en ny køkkenhave. Et projekt, der heldigvis ofte belønner den stolte haveejer med en rig høst af sprøde og sunde, hjemmeavlede grøntsager, men som desværre også ind imellem fører til skuffelser.
Her får du et par gode råd fra gartner og landskabsarkitekt Jesper C. Corfitzen fra Haveselskabet, der kan sikre dit nye køkkenhaveprojekt succes.
Du kan sagtens anlægge din nye køkkenhave i en eksisterende græsplæne. Du skal blot fjerne græstørvene øverst og fylde op med kompost eller muldjord. Det er vigtigt, at du anlægger køkkenhaven så solrigt som muligt. Jo mere sol, jo større udbytte af grøntsager får du, lyder rådet fra Jesper Corfitzen.
Smælderlarver laver huller i rodfrugterne
Når du anlægger køkkenhave i græsplænen, risikerer du, at der er smælderlarver i jorden. Smælder-billen lægger nemlig sine æg i plænen, og det kan give problemer i den nyanlagte køkkenhave.
Smælderlarverne lever normalt af græsrødder, men i mangel af bedre kaster de sig over køkkenhavens rodfrugter. Angrebene viser sig f.eks. i form af hullede gulerødder og kartofler. Undlad derfor at dyrke rodfrugter de første to sæsoner, så undgår du nemlig også problemer med de kedelige smælderlarver, fortæller Jesper Corfitzen fra Haveselskabet.
Heldigvis er problemet kun midlertidigt. Smælderlarverne forsvinder ud af køkkenhaven helt af sig selv.
En halv times lugning om ugen
Også ukrudt kan være en udfordring for den nye køkkenhaveejer.
Den fine, nykultiverede muldjord i køkkenhaven kan pludselig være dækket af ukrudt fra bl.a. brændenælder, græs eller hønsegræs. Det skyldes de tusindvis af frø, der har ligget i dvale under græstørvens skorpe, og som får mulighed for at spire frem, når du fjerner græsplænen, siger Jesper C. Corfitzen fra Haveselskabet.
Jesper Corfitzen råder til, at du sætter ind mod ukrudtet, så hurtigt som muligt.
Jo før, du får fjernet ukrudtet, jo nemmere er det, fordi ukrudtet ikke når at sætte dybe rødder eller sprede sine frø. Det handler om at være tålmodig og flittig med lugejernet og klør fem. Men det er ikke en uoverkommelig opgave. Hvis du bruger en halv til en hel time om ugen med lugejernet, kan du holde ukrudtet nede, så grøntsagerne får en chance for at vokse sig store og saftige.
Grøntsager kræver vand og gødning
Udover den ugentlige lugning, skal der vandes i tørre perioder.
Hvis jorden begynder at slå små sprækker eller revner, er det et signal om, at jorden mangler vand. Det sker oftest i perioder med lidt regn og meget blæst. Du skal helst vande om aftenen eller tidligt om morgenen, så får afgrøderne størst glæde af de dyre dråber, siger Jesper Corfitzen fra Haveselskabet.
Køkkenurter har brug for vitaminer og skal derfor gødes. Du kan enten bruge organisk gødning, som er den mest miljøvenlige metode, eller du kan bruge kunstgødning. Kraftigt voksende planter som kål og selleri er blandt de køkkenurter, der har mest brug for et tilskud af gødning.
Faktaboks: 10 tips til den nye køkkehaveejer
Læg ærtefrø i blød i et vandbad, inden du sår, det giver bedre og hurtigere spiring. Det samme gælder for bønner.
Plant de små porrer i en ca. 10 cm dyb rende og dæk med jord (hyp) i takt med væksten. Det giver længere og mere hvide skafter.
Så gulerødder mellem løgrækkerne. Det holder gulerodsfluen på afstand.
Læg halm imellem jordbærrækkerne. Det giver planterne næring, og holder bærrene rene og jorden fugtig.
Klip purløgene ned, når de har blomstret, så skyder de igen.
Klip toppen af kartoffelplanterne, når toppen bliver gul og begynder at få sorte pletter. Så slipper du for skimmel i selve kartoflerne.
Læg fintmasket net over din kål. Det mindsker risikoen for larver.
Træk løgene op, når toppen begynder at vælte omkuld. Læg eller hæng dem til tørre.
Pluk de grønne bønner efterhånden, som de modnes, så kommer der flere bønner.
Byt rundt på køkkenurternes voksesteder år efter år (kaldes sædskifte). Så mindsker du risikoen for sygdomme og lavt udbytte.
