Mortalin A/S

Slip for myrer i dit hjem!

Skadedyr | Skrevet af Mortalin A/S d. 9. juni 2005

Når foråret kommer, kommer myrerne – og specielt de sorte havemyrer er ikke særlig velkomne, for de trænger ind i bygninger, hvor de i større antal er generende og uhygiejniske. Hvis de slår sig ned, kan de endda forårsage ødelæggelser i bygningskonstruktioner.

Myrer og bygninger
Myrerne er dygtige entreprenører, og kan hurtigt underminere fundamenter, sokler, fliser og lignende, når de graver deres lange gange. Det er oftest bygninger – f.eks. parcelhuse – som er støbt direkte på jorden, der får “besøg” af havemyrer. De slår sig ned i isoleringen under huset og trænger op gennem revner i fundament, murværk, rør og paneler.

Det første tegn på, at der er myrer i bygningen, er små bunker af sand og grus langs panelerne. Bunkerne ”tjener som lossepladser”, og her kan være insektrester, tomme puppehylstre og døde myrer. Tager myrer ophold i bygninger, kan de i værste fald underminere gulve. Har de etableret bo nær træværk, kan fugt fra boet medføre, at træværket bliver ødelagt.


Myrer og menneskers mad
Myrer kan lide menneskers mad – gerne søde sager, som frugt, marmelade, saft, kager, m.m. Og det kan være et stort problem i institutioner, hvor små børn, handicappede og ældre har svært ved at se de små dyr.

Det er også et hygiejneproblem, når myrerne, ved deres adfærd, overfører bakterier til madvarer. En myre bliver hurtigt til mange – for når arbejdermyrerne finder noget godt, ”fortæller” de det til deres artsfæller, og snart kan en karavane af myrer være på vej til ”spisekammeret”.

Myrer og deres biologi
Den sorte havemyrer (Lasius niger) er almindelig i haver, på veje og gårdspladser. Det er også den myre, man oftest ser ved og i huse. Et myresamfund kan være på 5-10.000 medlemmer og består af dronninger, vingede hanner og uvingede arbejdere. Arbejderne er vingeløse hunmyrer, uden udviklede æggestokke, og det er disse myrer, der tager sig af det ”praktiske arbejde”. Myrerne bygger normalt reder i jorden og ofte under sten og fliser. Men de kan også bo i rådne stubbe eller i fugtskadet træ i huse. Den sorte havemyre lever primært af søde væsker – i naturen især af bladlus-ekskrementer, men de søger gerne indendørs efter føde. En gang om året, hen på sommeren, kommer de flyvende havemyrer i sværme. De vingede myrer, hvor de store er hunner og de små er hanner, blander sig med sværmende myrer fra andre boer og parrer sig. Hannerne dør, og de hunner, som ikke går til grunde, forsøger at opbygge nye samfund, og hvis det lykkes, bruger de resten af deres liv til at lægge æg.

Bekæmp myrer professionelt


Udvendig, forebyggende behandling
Der sprøjtes på soklen, under sålbænke og andre relevante steder rundt om bygningen – eventuelt også på flisearealer, som støder direkte op til bygningen, så der dannes en barriere mod indtrængen af myrer.


Indvendig behandling/bekæmpelse
Der behandles normalt ikke forebyggende indendørs. Men er der behov, bekæmpes myrerne der, hvor de opholder sig – f.eks. langs fodpaneler, dørkarme, i revner og sprækker.


Myreboer under gulve og i vægge
Observerer man myrer indendørs om vinteren, er der et myrebo i huset – typisk under et gulv, f.eks. et opvarmet badeværelsesgulv. Er der kælder eller krybekælder under bygningen, kan myrerne også komme herfra.

Se videoen her:



customer-logo

Firma Adresse

Bråbyvej 74
4690 Haslev

Nyeste artikler fra Mortalin A/S
Fremtidens rottebekæmpelse
Mortalin A/S
Fremtidens rottebekæmpelse
Læs artikel
Nye tider for rottebekæmpelsen
Mortalin A/S
Nye tider for rottebekæmpelsen
Læs artikel
Bekæmpelse af sorte havemyrer med garanti
Mortalin A/S
Bekæmpelse af sorte havemyrer med garanti
Læs artikel
SuperCat mosegrisefælde
Mortalin A/S
SuperCat mosegrisefælde
Læs artikel
Elektrisk rottefælde
Mortalin A/S
Elektrisk rottefælde
Læs artikel
Mortalin certificeret efter CEPA-standarden
Mortalin A/S
Mortalin certificeret efter CEPA-standarden
Læs artikel
Insektnet til vinduer, døre og porte
Mortalin A/S
Insektnet til vinduer, døre og porte
Læs artikel
Når fugle bliver en plage…
Mortalin A/S
Når fugle bliver en plage…
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Victor® Elektrisk Musefælde – Brugsanvisning
Mortalin A/S
Victor® Elektrisk Rottefælde
Mortalin A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.