Ser man revner i muren, skal man først og fremmest bevare hovedet koldt og holde øje med, hvordan revnen udvikler sig.

Forbliver den i sin oprindelige størrelse, kan man skrabe ud omkring revnen og fylde efter med den mørtel huset er bygget med. Skrab en lille håndfuld ud af en fuge og spørg i byggemarkedet, hvad der skal bruges.

Uanset hvor godt man parrer mørteltyper, vil den nye mørtel altid være lysere end den gamle. Og det varer mange, mange år, før farverne matcher fuldstændigt.

Et gammelt trick siger, at man kan hente en spandfuld vand i tagrenden og stryge det på den nye mørtel. Så bliver den patineret, dvs naturligt mørkere.

Kommer revnen igen efter et par år, eller udvider den sig, vil det som regel være, fordi fundamentet har sat sig. Heldigvis optræder sætningsskader som regel inden for 1 – 3 år efter, at huset er bygget. Der er sjældent tvivl om ansvaret. Men omkostningerne kan blive meget store.

Man kan ikke sige noget på forhånd om, hvor alvorlig en sætning er, og husejeren bør kontakte en specialist på området. Husk at få to forslag til, hvad der skal gøres. Fundamentsforstærkning kan være en kostbar affære.

Mange revner opstår dog ved terrasser, kældernedgange og støbte trappesten ved hoveddøre. De skyldes næsten altid, at den betondel, der rager ud fra huset, ikke er funderet godt nok, og så bliver skaden langt mindre kostbar at udbedre, da det er relativt nemt at efterfundere uden for husets hovedfundament. Man kan måske endda leve med revnen.

Under alle omstændigheder er det meget klogt at forlange at se en Tilstandsrapport, når man køber hus.

Tilstandsrapporten er udarbejdet af en professionel bygningssagkyndig, og den påpeger alle synlige skader. Hvis der har været en alvorlig revner på det tidspunkt, rapporten blev udarbejdet, skal det være anført i rapporten. På det tidspunkt skal man protestere og anmode om overslag på udbedring.