Fossile brændstoffer

Urhavets milliarder af mikroskopiske krebsdyr døde, sank til bunds og opbyggede kilometerdybe lag af døde organismer. Sand og ler skyllede ud fra floderne og begravede de døde lag under andre kolossale masser.
Tryk og temperatur forvandlede de døde mikroorganismer til olie. Forskydninger og pres i jordskorpen pressede olien ud i bjergarterne, og efterhånden steg olien opad, indtil den blev bremset af et uigennemtrænegeligt lag, f.eks. ler.
Nu ligger olieforekomsterne under klokkelignende formationer af uigennemtrængelige lag. Ikke som oliesøer, men suget op i den porøse klippe, som kaffe i et stykke sukker.

Olien er ikke en simpel kemisk stof, men en blanding af mange lidt forskellige

Kedlen

Gamle kedler er lavet af næsten uforgængelig støbejern. Varmtvandsbeholderen sidder for sig, og det samme gør cirkulationspumpe og ekspansionsbeholder.

Moderne kedler er fremstillet i stålplade (eller støbejern) og kan være en såkaldt unit, dvs. med varmtvandsbeholderen indbygget.

De fleste moderne units leveres endvidere med indbygget cirkulationspumpe og kedeltermostat og kan leveres med indbygget styringsautomatik.

Alle kedler har to afsnit: Det varme, der opvarmes af brænderens flamme og varme forbrændingsgasser, og det kolde, hvor der strømmer vand, drevet af cirkulationspumpen.

Væggen mellem de to rum er udformet, så der opnås den størst mulige overflade. Det giver den bedste overførsel af varme fra det varme afsnit til det kolde.

Det opvarmede vand cirkulerer dels gennem radiatorerne og dels gennem varmtvandsbeholderen, hvor det opvarmer brugsvandet.

Når det cirkulerende vand er blevet afkølet i radiatorer og varmtvandsbeholder, vender det tilbage til kedlen og bliver opvarmet igen.

Brænderen

Oliebrænderen suger olie fra tanken og sender den gennem en dyse, så den forstøves til små dråber. Samtidig blœses luft fra en ventilator ind i olietågen, og blandingen antœndes af en kraftig elektrisk gnist.

Når varmebehovet er tilfredsstillet, standser oliefyret, indtil det igen får signal om at starte.

Forvarmer

For at opnå en god forbrænding, skal olien forstøves effektivt, og det stiller krav til, at den til stadighed er ensartet tyndtflydende.

To olier, der ved lave temperaturer flyder meget forskelligt, vil optræde næsten ens, når de forvarmes til 60 – 70°C. Derfor er alle gode oliefyr i dag forsynet med en elektrisk forvarmer.

En anden fordel ved forvarmning af olien er, at der kan opnås en god forstøvning og forbrænding ved et lavere olietryk.

For at sikre at olien er forvarmet tilstrækkeligt, er der indlagt en forsinkelse, så oliefyret ikke kan starte, førend et stykke tid efter at der er sat strøm til forvarmeren.

Lukkespjœld

En anden indretning på moderne oliefyr er et luftspjœld, der automatisk lukker, når oliefyret stopper og først åbner igen kort tid, før oliefyret igen starter.

Formålet med lukkespjœldet er at hindre gennemtrœkstab fra fyrrummet gennem oliefyr, kedel og til det fri gennem skorstenen, hvilket ville fjerne meget varme fra kedlen.