DANSKE TEGL
Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.
Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.