bygogbolig.dk ApS

Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade

Håndværker | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 16. oktober 2015

På en uge fik parkeringspladserne ved en ejendom i Nansensgade nr. 25-31 ”tag over hovedet”.
Ved at bruge Nemt Fundament, som skrues igennem den eksisterende belægning, undgik boligforeningen KAB byggerod i ugevis.

De overdækkede P-pladser blev færdige en uge førend planlagt – og ud over at være hurtigt at montere, er skruefundamentet også både billigere og mindre pladskrævende end alternative løsninger.

Under byggeriet var det således kun få beboere fra ejendommen, som måtte finde alternative parkeringspladser i nogle dage, mens de nye carporte blev monteret.

”Byggeprocessen var meget kortere med skruefundamentet end ved traditionelt byggeri,” siger Jan Droob, der er driftsleder for flere KAB ejendomme i København K. Han er meget tilfreds med skruefundamentet og mener, at det også kan bruges til meget andet end carporte:

”Hvis vi eksempelvis skal have forbedret et af vores gårdmiljøer med et legehus, en overdækket terrasse eller lignende, så vil det være oplagt at samarbejde med Nemt Fundament igen. Byggeprocessen skaber utrolig få gener for beboerne.”

DSA Arkitekter stod for at tegne og projektere carportene. Målet var en vedligeholdelsesfri, funktionel og æstetisk enkelt løsning, samtidig med at der skulle tages hensyn til afledning af vand jf. LAR (Lokal Afledning af Regnvand):

”Jeg havde ingen erfaringer med Nemt Fundament inden denne opgaven, men jeg er meget imponeret over systemet, som efter min mening har en række fordele,” siger Jørgen Taxholm fra DSA Arkitekter.

”Det gik op for mig, at den eksisterende belægning ikke blev ødelagt, hvilket var noget overraskende. Desuden er det ubegribeligt hurtigt at montere skruefundamenterne. Hele opgaven blev lavet som et byggesæt, der blev kørt ind på pladsen og etableret i én arbejdsgang. Uden den store gene for beboerne. Desuden kunne vi justere højden på de enkelte fundamentskruer, hvilket viste sig at være en stor fordel, da terrænet faldt en halv meter, og vi skulle udligne dette fald til en vandret konstruktion,” siger han.

Rune Roepstorff Nissen fra Nemt Fundament er også meget tilfreds med det endelige resultat i Nansensgade og siger:

”Vi vil gerne etablere lignende carport-løsninger igen. For byggeriet er både pænt, veldimensioneret og harmonisk. Vi forventer også, at carportene er vedligeholdelsesfrie, medmindre der ikke sker skader på grund af hærværk, påkørsler eller andet uforudset.”

Etableringen af Nemt Fundaments skruefundamenter er meget hurtigt at etablere og kræver minimal plads. Ved at bruge skruefundamenter kan man desuden spare omkring 50 procent i forhold til, hvis man i stedet valgte betonfundamenter. Nemt Fundament er også et meget klimavenligt alternativ til beton, da fundamentet vejer 100 gange mindre, og opgravet overskydende jord skal ikke køres væk. Det betyder sparet transport og CO2.


Skruefundamentet kan bruges til fundering af rigtig mange forskellige byggerier og anlæg – se www.nemtfundament.dk.



customer-logo

Firma Adresse

Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm

Populære artikler fra bygogbolig.dk ApS
Sådan fjerner du kløver i din græsplæne
bygogbolig.dk ApS
Sådan fjerner du kløver i din græsplæne
Læs artikel
Hvad er det for en væg?
bygogbolig.dk ApS
Hvad er det for en væg?
Læs artikel
Sådan hænges billedet op korrekt!
bygogbolig.dk ApS
Sådan hænges billedet op korrekt!
Læs artikel
Sådan hænges lampen op i loftet
bygogbolig.dk ApS
Sådan hænges lampen op i loftet
Læs artikel
Granitbelægning som kun bliver smukkere med alderen og forgår aldrig.
bygogbolig.dk ApS
Granitbelægning som kun bliver smukkere med alderen og forgår aldrig.
Læs artikel
Ifö Parade – Elegance i sort/hvid
bygogbolig.dk ApS
Ifö Parade – Elegance i sort/hvid
Læs artikel
Sådan blændes en dør!
bygogbolig.dk ApS
Sådan blændes en dør!
Læs artikel
Småhusreglementet
bygogbolig.dk ApS
Småhusreglementet
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.