De fleste mus lever i det fri året rundt, men fra midten af august, når kornet er høstet, begynder husmusen og halsbåndmusen at søge ind i husene.
Mus kan komme ind overalt – en åbning på 7 mm er nok, og man skal ikke undre sig, hvis der er mus på loftet, for de er dygtige til at klatre – selv på lodrette flader.
En muserede er på størrelse med en tennisbold. Musene bygger reder i isoleringsmaterialer i hulmure, på lofter, under gulve og i kældre – gerne hvor der opbevares madvarer, frø, korn og foderstoffer.
Husmus og halsbåndsmus foretrækker frø- og kornprodukter, men er stort set altædende.
Mus kan være årsag til brand
Mus gnaver i alt, hvad de kommer i nærheden af – lige fra sæbe og stearinlys til gardiner, møbler og træværk. Og de små gnavere har specielt appetit på isoleringen om de elektriske ledninger, og det kan være årsag til kortslutning – og i værste fald brand.
Mus er en hygiejnerisiko
Mus afmærker deres territorium med urin, efterlader ekskrementer overalt og søger føde i skraldespande og på lossepladser – og de kan herfra overføre smitte/sygdomme til mennesker og dyr.
Der er en hygiejnerisiko ved at have – mus i hus, i vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem, køkkener og kantiner.
forebyggelse
Mus kan komme ind overalt – for de fleste bygninger har svagheder i konstruktion og materialer, som det kan være vanskeligt og dyrt at finde og udbedre, så der er lukket for mus.
Gode råd
– Luk altid kældervinduer
– Sørg for, at ruder er intakte
– Sørg for, at der er fintmaskede net i ventilationsåbninger
– Sørg for, at der er lukket omkring rørgennemføringer
– Undgå bevoksning langs bygninger
Indendørs bekæmpes musene med smækfælder eller fælder, hvor musene fanges levende. Brug af gift giver lugtgener, når musene lægger sig til at dø på utilgængelige steder.
Bråbyvej 74
4690 Haslev
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.