Arkitekter gør op med svensk boligtradition og bygger i mursten

Æstetik, stoflighed og bæredygtighed er i højsædet, når svenske arkitekter vælger materialer til eget hus. Og det er der god grund til. En undersøgelse udført af afdelingen for Konstruktionsteknik ved LTH, Lunds Tekniske Højskole viser nemlig, at de mest tilfredse husejere er dem, der bor i murstenshuse. Her fortæller hele 90 %, at de er glade for deres bolig, hvor kun 60 % af træhusejere kan sige det samme. På trods af det, udgør murstensboliger i dag kun knap 5 % af markedet. Potentialet er omkring 40 gange større.
Vedligeholdelsesfri materialer
Da den svenske arkitekt Tina Francke gik på skole, var der knap nok mulighed for at tegne murstenshuse. Men fordi flere og flere vil have vedligeholdelsesfri og sunde boliger, er murstensboliger nu i høj kurs også i Sverige.
”Tegl er et sundt og holdbart materiale, og der findes i dag mange forskellige muligheder at vælge imellem. Som arkitekt har man et ansvar ikke blot for kundens ønsker, men også over for miljøet og økonomien på både kort og længere sigt,” fortæller Tina Francke i et interview til tegelinformation.se.
Bedre bolig, bedre økonomi
Boligen skal være sund, tryg, brandsikker og holdbar at bo i og modstå ventede klimaforandringer. Samtidig skal den afspejle beboerne, være funktionel og have et sundt indeklima. Både tag og mure skal holde på varmen, give jævne temperaturer inden døre, mindske fugt og dæmpe lyd, og det kan være et problem i særligt træhuse. Ved træ er der eksempelvis stor risiko for formaldehydkoncentration og fugtskader som skimmelsvampevækst. Det er man ude over med uorganiske materialer som mursten.
Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.
Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS