Tunge øjenlåg, gab, hovedpine og almindelig uoplagthed. En dårlig søvn har mange konsekvenser for hverdagen, og Institut for Idræt og Ernæring fortæller, at 40 procent af danskerne har større eller mindre problemer med at få en god nattesøvn.

En kortvarig periode med dårlig søvn har ikke langtidskonsekvenser udover irriterende træthed i hverdagen. Men begynder søvnproblemerne at blive en vane, så skal man passe på, for undersøgelser viser, at immunforsvaret kan blive svækket og risikoen for alvorlige sygdomme forøges, hvis søvnproblemerne ikke udbedres.

1.Syg af søvnmangel

Det er især risikoen for at udvikle fedme og type 2-diabetes samt stress, der øges, når søvnen forringes. Har man usammenhængende søvn eller sover mindre end seks-syv timer om natten, så er man især i farezonen for at udvikle sygdomme, og ifølge den rapport Institut for Idræt og Ernæring henviser til, så er risikoen for at udvikle type 2-diabetes øget med hele 50 procent hos personer, der har søvnproblemer. Risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme forøges ligeledes med 50 procent, og risikoen for at få et slagtilfælde er 15 procent højere for de personer, der sover dårligt eller for lidt.

2.Bedre klima i soveværelset

Hører du til dem, der har problemer med søvnen, så er det en god ide at starte med at kaste et blik på soveværelset. Det er nemlig her, du spenderer en tredjedel af livet, og hvis klimaet her ikke er optimalt, så forringes chancerne for at opnå en god søvn.

Hold luften ren

DR.dk skriver, at man især skal være opmærksom på kvaliteten af luften i soveværelset. Baseret på en undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet skriver DR.dk, at der nu er belæg for, at dårlig luftkvalitet giver en dårlig søvn. Undersøgelsen gik ud på, at 16 studerende skulle sove med en luftventilation i rummet, og ventilationen var på skift slået til i en uge og fra i en uge, uden at de studerende vidste, hvornår den var tændt og slukket. Herefter blev de bedt om at føre dagbog med deres søvn, og efter endt forsøg kunne det konkluderes, at de studerende sov betydeligt bedre i de uger, hvor ventilationen var slået til. Udover dagbogen blev de studerende også bedt om at udføre logiske test, og i de uger hvor de sov med ventilatoren tændt, klarede de testene meget bedre.

Man bør endvidere være opmærksom på CO2-indholdet i et lukket soveværelse, for det vil stige i løbet af natten. CO2-indholdet er ikke et problem i sig selv, men et højt CO2-indhold indikerer også, at luften er forurenet med andre stoffer, som kan være dårlige for os. Dette kan være alt fra forurening fra byggematerialer til støvpartikler og udluftning fra køleskabe, fjernsyn og computere. Derfor er det en god ide ikke at holde soveværelsesdøren lukket om natten – specielt hos børnene, som især kan lide under dårlig luft.

Pas på lys og støj

Man bør sove, når det er mørkt og være vågen, når det er lyst. Det kan især volde problemer, da mange sidder med deres computere til sent, for det kunstige, blå lys narrer hjernen til at tro, at det er dag, og at man skal være vågen. Og så vil man have svært ved at falde i søvn.

Også støj kan været et problem, for selv lave lyde kan forstyrre søvnen. Bor man ved befærdede veje, kan det være en god ide at få isoleret vægge og vinduer.

Find den rette temperatur

Det er individuelt, hvor koldt eller varmt man foretrækker at sove, men den ideelle sovetemperatur ligger på omkring 18-21 grader. Et for varmt soveværelse vil få kroppen til at tro, at det stadig er dag, da temperaturer er med til at fortælle kroppen, hvad tid på dagen det er, og er varmen i soveværelset høj, vil man ikke kunne komme af med varmen.

Omvendt kan kroppen og luftvejene blive nedkølet, hvis man sover i et for koldt rum (cirka under 16 grader), og det kan føre til et svækket immunforsvar.

Vælg den rigtige seng

Man sover i sin seng en tredjedel af døgnet, så derfor er det vigtigt at finde den sengetype, der passer bedst til ens behov. Der findes rigtig mange typer, hvor springmadrasser, kontinentalsenge og elevationssenge er nogle af de mest populære typer.

En kontinentalseng vil give en rigtig god komfort, da her er tale om en seng, der består af tre lag: en boksmadras, en springmadras og en topmadras. De tre lag sikrer den bedst mulige komfort, og husk at prøve alle tre lag inden køb. Læg særlig mærke til springmadrassens blødhed, for en for blød springmadras kan give problemer med ryg, vejrtrækning og blodomløb. Du kan klogere på kontinentalsenge i denne guide.

Ved valg af topmadras er det især materialet, der er vigtigt: Hvis man ønsker at sove varmt, så bør man vælge en topmadras af skumgummi eller purskum. Foretrækker man et køligere klima, vil det i stedet være en topmadras med en kerne af latex, man bør vælge.

Hvis man ønsker at kunne individualisere sine sovestillinger, er en elevationsseng løsningen. Sengen indeholder motor og bevægelighed, så man kan justere sengen efter kropsform og -type, og man kan for eksempel sove med fødderne hævet, hvis man har problemer med blodomløbet. Forbrugsguiden.dk har lavet elevationsseng guide, så læs med her, hvis du ønsker at vide mere om elevationssenge og se eksempler på gode modeller.