Rheinzink

Håndværkere sled for børn

Håndværker | Skrevet af Rheinzink d. 25. juni 2012

Omkring 40 håndværkere ofrede fridage og arbejdede gratis, så børnene på julemærkehjemmet Fjordmark fik nyt tag over hovedet på mindre end tre døgn.

De danske julemærkehjem drives uden offentlig støtte, så det var en glad forstander på julemærke­hjemmet Fjordmark i Kollund, der takkede ja til at få lagt et nyt tag gratis. Arbejdet blev udført på kun 69 timer af lokale håndværkere som led i et usædvanligt samarbejde.


Projektet med det nye tag tog sin begyndelse, da der skulle samles midler til et nyt tag. Den lokale avis skrev om sagen, og det fik sponsorer, virksomheder, private og fonde til at give et bidrag. Mange bække små gør som bekendt en stor å, så der blev kvitteret med taknemmelighed uanset beløbenes størrelse. For hver 50 kr. blev der råd til fire nye og vandtætte tagsten.

Der kom for alvor skred i projektet, da byggefirmaet Cawo tilbød at lægge taget gratis. Firmaet ønskede at finde ud af, hvor og hvordan man kunne effektivisere arbejdsgange til gavn for både medarbejdere, firmaet og kunder. Tagprojektet var en oplagt mulighed, og snart meldte andre håndværkere sig, og de fik følge af sponsorer af materialer, kraner og lifte.

Resultatet blev, at 40 tømrere, murere, elektrikere og blikkenslagere knoklede side om side. Og da man havde sat som mål at udskifte taget på tre dage, blev der arbejdet i to-holdsskift fra tidlig morgen til sen aften. Efter knap tre døgn – helt præcist 69 timer – kunne en flok trætte, men glade håndværkere melde, at opgaven var løst: Børn og personale på Fjordmark havde atter tæt tag over hovedet.

Blandt deltagerne var blikkenslagerfirmaet Bent Hansen fra Sønderborg, som blandt andet monterede tagrender og foretog zinkinddækninger af kviste og skotrender. Desuden lagde firmaet omkring 50 kvm. Rheinzink-tage på to tilbygninger på julemærkehjemmets flotte ejendom fra 1909.

Arbejdet blev udført efter bedste håndværksmæssige foreskrifter med detaljer som blandt andet svungne, håndformede murafslutninger, så tagene arkitektonisk matcher og klæder de øvrige bygninger. Alt i alt har blikkenslagerfirmaet Bent Hansen – som er Rheinzink-certificeret – brugt omkring 150 arbejdstimer på at sikre en optimal og unik løsning.

Forstander Vibeke Sørensen er glad for det samlede resultat og understreger, at det kun har kunnet lade sig gøre i kraft af donationer og frivilliges store engagement.

  • Det har givet alle et kick. Både personalet og pædagogerne har ydet en ekstra indsats. Alle har trukket på samme hammel. Processen har også inspireret andre, og det viser, at det kan lade sig gøre, fortæller forstanderen på Danmarks ældste julemærkehjem. Fjordmark blev indviet i 1938 og tager årligt mod cirka 140 børn, som hver er på hjemmet i ti uger.
  • Mange, men ikke alle vores børn, vejer for meget, og vores omdrejningspunkt er selvværd og selvtillid. Vi hjælper børnene til at få succesoplevelser og et pusterum fra en problemfyldt hverdag. Vi får hverken penge fra kommunerne eller staten, så vi er taknemmelige, når flinke mennesker fra nær og fjern bakker op om initiativer som dette, slutter en tilfreds forstander.


  • customer-logo

    Firma Adresse

    Sintrupvej 50
    8220 Brabrand

    Nyeste artikler fra Rheinzink
    Havens maleriske åndehul
    Rheinzink
    Havens maleriske åndehul
    Læs artikel
    Zinkfacade tager kampen op i hårdt miljø
    Rheinzink
    Zinkfacade tager kampen op i hårdt miljø
    Læs artikel
    Facadesystemer
    Rheinzink
    Facadesystemer
    Læs artikel
    Regnvandsnedsivning
    Rheinzink
    Regnvandsnedsivning
    Læs artikel
    Bæredygtigt byggeri med RHEINZINK
    Rheinzink
    Bæredygtigt byggeri med RHEINZINK
    Læs artikel
    Håndværkere sled for børn
    Rheinzink
    Håndværkere sled for børn
    Læs artikel
    Kunsten at bygge smukt
    Rheinzink
    Kunsten at bygge smukt
    Læs artikel
    Fagfolks fornemmelse for finesse
    Rheinzink
    Fagfolks fornemmelse for finesse
    Læs artikel
    Indlæs flere artikler...

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.