Rheinzink

Fagfolks fornemmelse for finesse

Mur & facade | Skrevet af Rheinzink d. 30. april 2012

Med Øresund som nærmeste nabo ligger Skodsborg Sundpark klædt helt i hvidt med stramme linjer og smukt apteret med zink på tag, kviste og facadepartier – et håndværk for erfarne fagfolk.


En del af Skodsborg Sundpark smyger sig op ad skråningen mod Jægersborg Hegn, mens resten af bebyggelsen ligger “med tæerne” helt i vandkanten mod Øresund.

Med respekt for det tidligere sanatorium på stedet og grundens gamle træer har arkitektfirmaet Arkitema fået byggeriet indpasset smukt i omgivelserne. Proportionerne og de hvide facader klæder området, og de rene linjer og det lette udseende understreges i valget af zink som det gennemgående materiale til tag, kviste og facadepartier.

På grund af et uhensigtsmæssigt undertag har det vist sig nødvendigt at udskifte den oprindelige zinkbeklædning fra 1995. Renoveringen er udført i hovedentreprise af Gladsaxe Tag & VVS Entreprise.

  • Vi har erstattet omkring 2.000 kvm. tagflader, kviste, facadepartier, murkroner og inddækninger med Rheinzink. Der er valgt en forpatineret kvalitet, hvor zinken ikke er skinnende blank, men allerede er begyndt at få den karakteristiske matte grå farve. Det er i øvrigt samme naturlige proces, der beskytter zink mod vind og vejr og sikrer den lang levetid, fortæller afdelingschef Christian Maagaard fra blikkenslagerfirmaet.

    Han forklarer videre, at et håndværksmæssigt korrekt udført zinktag kan holde cirka dobbelt så lang tid som eksempelvis et bølgeeternittag.

  • Et projekt som Skodsborg Sundpark er en lækkerbisken for fagfolk. Her kan vi bruge de gode, gamle håndværks- og falseteknikker. Det synes vores folk er både sjovt og udfordrende, og alle er rigtig godt tilfredse med resultatet. Det tror jeg også, at beboerne er, smiler Christian Maagaard.

    Gladsaxe Tag & VVS Entreprise har siden grundlæggelsen i 1970 udført alle former for blikkenslagerarbejde. Lige fra reparationer af en utæt tagrende til komplette tag- og facadeløsninger, hvor det kræver både omtanke, omhu og omhyggelighed for selv den dygtigste mester og svend. Denne erfaring og ekspertise fører til gengæld virksomhedens ca. 20 medarbejdere rundt til opgaver for private og firmaer på det meste af Sjælland, oplyser Christian Maagaard.



  • customer-logo

    Firma Adresse

    Sintrupvej 50
    8220 Brabrand

    Nyeste artikler fra Rheinzink
    Havens maleriske åndehul
    Rheinzink
    Havens maleriske åndehul
    Læs artikel
    Zinkfacade tager kampen op i hårdt miljø
    Rheinzink
    Zinkfacade tager kampen op i hårdt miljø
    Læs artikel
    Facadesystemer
    Rheinzink
    Facadesystemer
    Læs artikel
    Regnvandsnedsivning
    Rheinzink
    Regnvandsnedsivning
    Læs artikel
    Bæredygtigt byggeri med RHEINZINK
    Rheinzink
    Bæredygtigt byggeri med RHEINZINK
    Læs artikel
    Håndværkere sled for børn
    Rheinzink
    Håndværkere sled for børn
    Læs artikel
    Kunsten at bygge smukt
    Rheinzink
    Kunsten at bygge smukt
    Læs artikel
    Fagfolks fornemmelse for finesse
    Rheinzink
    Fagfolks fornemmelse for finesse
    Læs artikel
    Indlæs flere artikler...

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.