Venset A/S

Frisk luft med et enkelt tryk

| Skrevet af Venset A/S d. 21. april 2006

Den nye, enkle og billige VenSet Vinduesåbner gør det uhyre enkelt at åbne alle de vinduer vi ikke kan nå med et tryk på en kontakt

Intet er så dejligt som en frisk brise fra et vindue der står på klem, som får den tunge, lumre indeluft til at forsvinde. Med vore velisolerede boliger og mange allergitilfælde er det ekstra vigtigt at få luftet godt ud hver dag, men vi alle kender vist alle problemet med at nå op til de vinduer man gerne vil åbne for at lukke den friske luft ind i boligen.


Ovenlysvinduet over trappen til førstesal er ofte helt utilgængelig uden en trappestige. I stuen spærrer tunge møbler for Dannebrogsvinduet eller også sidder de øverste vinduer så højt oppe, at man må stå på en stol for at nå dem. Åbnes de nederste skal persienner, gardiner og potteplanter flyttes. Det er kort sagt så besværligt, at mange opgiver at lufte ordentligt ud. Men sådan behøver det ikke være længere.


En meget enkel og billig elektrisk vinduesåbner af høj kvalitet, sendes nu på markedet. Den vejledende udsalgspris er kun 595 kr. inkl. moms, hvilket er langt under den detailpris man normalt må betale for en åbner på 2200-2500 kr. VenSet Vinduesåbneren kommer komplet med motor, ledning, betjeningspanel og strømforsyning. Designet til at man selv hurtigt kan skrue den fast i vinduet og slutte strømmen til.


Betjeningspanelet anbringes hvor det er mest praktisk og der skal kun et enkelt tryk til for at åbne eller lukke et vindue. En særlig sikkerhedskontakt til børneværelset sørger dog for, at vinduet kun åbnes og lukkes så længe der trykkes på betjeningspanelet. Når vinduet er lukket låser åbneren vinduet. Den kan monteres på alle vinduer med hængsler i top og side der åbnes udad. Med en moderne installation, kan man få sin elinstallatør til at programmere åbneren til at åbne og lukke automatisk og lufte ud når man ikke er hjemme.


Hurtig udluftning kan stort set ikke mærkes på boligens varmeregning, fordi rummets tunge møbler ikke når at blive kølet ned. Når vinduerne atter lukkes, vil de hurtigt opvarme rummene igen. Et par vinduesåbnere kan således delvis erstatte et kostbart mekanisk ventilationsanlæg. Åbneren opfylder alle gældende krav og må monteres af alle som gør-det-selv arbejde.


VenSet A/S blev etableret i september 2004 for at levere billige elektromekaniske gør-det-selv komfort produkter til private forbrugere. Vinduesåbneren kan foreløbig købes i en række byggemarkeder over hele landet.



customer-logo

Firma Adresse

Nygade 63
6900 Skjern

Nyeste artikler fra Venset A/S
Frisk luft med et enkelt tryk
Venset A/S
Frisk luft med et enkelt tryk
Læs artikel
Automatisk vinduesåbner
Venset A/S
Automatisk vinduesåbner
Læs artikel
Frisk luft med et enkelt tryk
Venset A/S
Frisk luft med et enkelt tryk
Læs artikel
VenSet satser på øget boligkomfort
Venset A/S
VenSet satser på øget boligkomfort
Læs artikel

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.