Titan Heating A/S

Brændeovn til træ eller træpiller

Opvarmning | Skrevet af Titan Heating A/S d. 3. oktober 2007

Fyringssæsonen står igen for døren. Derfor er der sikkert også mange, som har været i tvivl, om de skal vælge en praktisk og effektiv ovn til træpiller, eller en hyggelig, traditionel brændefyret ovn.

Med den nye Multifire 45 kan Titan Heating nu tilbyde en superfleksibel ovn, som kan håndtere begge brændetyper. Derfor er det en varmekilde, som tilpasser sig efter dit liv og din dagsrytme, så du får det maksimale udbytte af din investering.

I praksis betyder det, at du kan lade ovnens timerfunktion klare en automatisk optænding med piller om morgen inden du står op. Det betyder, at du både slipper for det kolde morgengys og for at rode med optænding om morgenen, hvor du sikkert har mange andre gøremål.


Da det er muligt at indkode op til 7 tændinger/slukninger i døgnet, kan ovnen også sørge for, at du kommer hjem til et dejligt lunt hus. Så behøver du ikke tænke på brænde og optænding midt i ulvetime, madlavning og andre af eftermiddagens og aftenens mange gøremål. Desuden er Multifire 45 forsynet med en termostat, som sikrer, at ovnen kun kørere på absolut minimum, når den ønskede temperatur er nået.


Når roen sænker sig over familien, er det tid til at slappe af og lade op til næste dag. Til det formål er der ikke noget mere afstressende end den fredfyldte flamme fra brændende træ. Det klarer du let ved at slå pillefunktionen fra og tænde op i ovnen som i en almindelig brændeovn.

Fleksibel og effektiv
Det er ikke kun i selve driften, at Multifire 45 er fleksibel. Da det er en indbygningsovn, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvilket udseende din ovn skal have. Du kan mure den ind og lave en helt personlig pejs, som passer til din øvrige boligindretning. Hvis du ikke ønsker et indmuret ildsted, kan du evt. også få Multifire 45 i en eksklusiv korpus med sandblæst marmor under navnet Helsinki.

Uanset om du bruger piller eller træ, kan du være sikker på, at Multifire 45 udnytter dit brændsel optimalt. Takket være det avancerede system til dobbeltforbrænding, opvarmer den røgen til 900 grader, hvilket betyder, at den antænder de røggasser, som mange andre ovne ville slippe ud i skorstenen til skade for både naturen og brændselsøkonomien. Når du fyrer med træ, leverer ovnen således op til 10,5 kw med en virkningsgrad på 81 %, mens de samme tal for piller er hhv. 13,8 kw og 75 %.

2 versioner
Multifire 45 er meget mere end en brændeovn. Det er en både smuk og moderne varmekilde, som kan klare opvarmning af de fleste huse. Alt efter hvilken opvarmningsform du har på nuværende tidspunkt, og hvordan din bolig er indrettet, kan du vælge mellem to forskellige modeller.

Som luftmodel leverer Multifire 45 fra 680 m3 varm luft i timen. Ved hjælp af et isoleret rørsystem fordeles varmen rundt i boligens øvrige rum. Som vandmodel kan du slutte den til dit centralvarmeanlæg. På den måde opvarmer den op til 200 m2, + husets brugsvand.



Titan Heating A/S

customer-logo

Firma Adresse

Adelgade 67 G
9500 Hobro

Nyeste artikler fra Titan Heating A/S
Aldrig mere olieregninger
Titan Heating A/S
Aldrig mere olieregninger
Læs artikel
Brændeovn til træ eller træpiller
Titan Heating A/S
Brændeovn til træ eller træpiller
Læs artikel
Brændeovn med glas 360 grader rundt
Titan Heating A/S
Brændeovn med glas 360 grader rundt
Læs artikel
Effektivt stokerfyr – 100 % ind/96,7 % ud
Titan Heating A/S
Effektivt stokerfyr – 100 % ind/96,7 % ud
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Titan brochure
Titan Heating A/S
Austro 2007
Titan Heating A/S

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.