bygogbolig.dk ApS

Advokatforbehold er bolighandlens tryghedsgaranti

Boligejer | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 6. august 2015

Et advokatforbehold giver tryghed for både boligkøbere- og sælgere. Når handlen er afsluttet, vil begge parter stå med en bolighandel, hvor risikoen for efterfølgende uenigheder er minimal.

Der er kommet gang i boligmarkedet og flere købere fortæller, at de bliver presset til at skrive under, før de har haft tid til at drøfte handlen med deres boligadvokat. Derfor kan det blive nødvendigt med et advokatforbehold.

Formanden for Danske BOLIGadvokater, Jan Schøtt-Petersen, forklarer: ”Vi hører desværre købere fortælle, at ejendomsmægleren fraråder, at der indføjes et advokatforbehold i købsaftalen, og at køber, såfremt han indføjer et advokatforbehold, kommer nederst i bunken af interesserede. Det er ganske enkelt den dårligste vejledning, der kan gives. Et advokatforbehold sikrer nemlig både køber og sælger mod efterfølgende tvister og uenigheder”.

Ejendomsmægleren sikrer muligvis sælger en hurtig handel, men skaber samtidig grobund for, at køber efterfølgende rejser en lang række krav over for sælgeren. Sælger har ansvar for mangler i 10 år fra det tidspunkt, hvor købsaftalen underskrives. Dette ansvar kan stort set fraskrives, når der er udarbejdet en tilstandsrapport, el-installationsrapport samt et tilbud på en ejerskifteforsikring. Men den mulighed er normalt kun til stede ved handel med villaer og fritidshuse, og den fritager ikke sælger for ansvar, hvis han ikke loyalt har fremlagt de nødvendige og relevante oplysninger.

Jan Schøtt-Petersen siger: ”Med et advokatforbehold undgår både køber og sælger faldgruber i handlen, fordi en boligadvokat gennemgår alle dokumenterne nøje og efterspørger evt. manglende oplysninger, netop med henblik på at finde forhold, som eventuelt kan give køber problemer senere . Det giver således boligsælgeren en sikkerhed for, at boligkøberen ikke efterfølgende påpeger forhold, som burde have været oplyst, og som efterfølgende kan give anledning til langvarige tvister”.

Sælger får solgt sin bolig til en køber, der er fuldt oplyst og rådgivet om hvad han køber og minimerer dermed risikoen for, at køber efterfølgende gør krav gældende. Advokatforbeholdet er sikkerhed for en handel, der ender med at være til begge parters tilfredshed.

Jan Schøtt-Petersen mener derfor, at advokatforbeholdet bør indgå som fast del i alle bolighandler. ”Når handlen er afsluttet, vil sælger med ro i sindet komme videre med sit liv, uden at skulle bekymre sig om økonomisk efterslæb af nogen art”, slutter han.

Fakta om advokatforbehold
Et advokatforbehold i købsaftalen betyder, at sælger kan være sikker på, at køber ikke kommer og brokker sig, når handlen er afsluttet, fordi boligadvokaten har godkendt handlen i sin helhed. Et advokatforbehold giver nemlig køber tid til få boligadvokaten til at sikre at alle forhold omkring boligkøbet er undersøgt og evt. forhandlet på plads . Viser boligadvokatens undersøgelser og evt. forhandlinger at der er forhold/vilkår som køber ikke ønsker at accepteret, kan køber omkostningsfrit fortryde handlen, dog kun i den periode, advokatforbeholdet gælder.

Advokatforbeholdet er ikke automatisk med i købsaftalen. Køber skal derfor selv sørge for, at advokatforbeholdet skrives ind i købsaftalen. Advokatforbeholdet skal formuleres således:

”Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af, at købers advokat kan godkende købsaftalen i dens helhed. Godkendelse skal være meddelt sælgers ejendomsmægler senest den … dato … kl. 16.”



customer-logo

Firma Adresse

Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm

Populære artikler fra bygogbolig.dk ApS
Sådan fjerner du kløver i din græsplæne
bygogbolig.dk ApS
Sådan fjerner du kløver i din græsplæne
Læs artikel
Sådan hænges billedet op korrekt!
bygogbolig.dk ApS
Sådan hænges billedet op korrekt!
Læs artikel
Hvad er det for en væg?
bygogbolig.dk ApS
Hvad er det for en væg?
Læs artikel
Sådan blændes en dør!
bygogbolig.dk ApS
Sådan blændes en dør!
Læs artikel
Sådan hænges lampen op i loftet
bygogbolig.dk ApS
Sådan hænges lampen op i loftet
Læs artikel
Småhusreglementet
bygogbolig.dk ApS
Småhusreglementet
Læs artikel
Granitbelægning som kun bliver smukkere med alderen og forgår aldrig.
bygogbolig.dk ApS
Granitbelægning som kun bliver smukkere med alderen og forgår aldrig.
Læs artikel
Erhvervsmæssig udlejning – virksomhedsordningen
bygogbolig.dk ApS
Erhvervsmæssig udlejning – virksomhedsordningen
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.