DANSKE TEGL

Vådt formet ler giver teglarkitektur i verdensklasse

Murstensvilla | Skrevet af DANSKE TEGL d. 6. januar 2014

Danmark bliver sat på verdenskortet, når arkitekter og teglproducenter tænker ud af boksen. Sorø Kunstmuseum er nu nomineret i konkurrencen om at blive verdens bedste murstensbyggeri.


”I stedet for at tænke i brændte sten skulle man hellere tænke i vådt ler, fordi det har den egenskab, at det kan formes. Dermed kan man tilføre materialet et højt designmæssigt indhold,” udtaler Erik Juul fra tegnestuen ErikJuul.com til pressen. Som arkitekt beskæftiger han sig til dagligt med tegls stoflighed og æstetik.

Derved giver han sit bud på en kreativ tænkemåde, hvor teglstenenes form og design i første omgang opfattes som “flydende” og formbart, ligesom vådt ler, så de kan tilpasses arkitektens overordnede vision for byggeriet. Når idéen og designet er på plads, kan stenene derefter produceres og brændes, så de kan indgå som solide “byggeklodser” i byggeriet og som tegl modstå vejr og vind.

En sådan kreativ tænkning kan bl.a. føre til byggerier som Sorø Kunstmuseum.

Sorø Kunstmuseum – måske verdens bedste murstensbyggeri
Sorø Kunstmuseum er udvalgt til at repræsentere Danmark i konkurrencen om den prestigefyldte Brick Award 2014, der belønner arkitekter bag innovative og kreative murstensbyggerier i verdensklasse.

Museet er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter og anvender en særlig Kolumba skærmtegl udviklet i samarbejde med Petersen Tegl. Skærmtegl består af tynde skaller af brændt ler, som primært anvendes til nybygning og renovering af facader. Skærmtegl monteres på et skelet, der sættes op på den bagvedliggende konstruktion.

Forfriskende med nytænkning
”Det er forfriskende, når et materiale som tegl får en ny udformning skræddersyet til moderne arkitektur. Samarbejdet mellem arkitekter og teglproducenter tvinger begge parter til at være innovative, og det åbner den skattekiste af muligheder, som netop tegl rummer. Resultatet er spændende og anderledes bygninger som Sorø Kunstmuseum, der sætter Danmark på verdenskortet”, udtaler Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og Teglværksforeningen og Bygitegl.dk.

Læs mere om de mange kreative muligheder med tegl på bygitegl.dk.

Læs mere om Sorø Kunstmuseums her.



DANSKE TEGL

Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.

Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.

customer-logo

Firma Adresse

Nørre Voldgade 48
1358 København K

Nyeste artikler fra DANSKE TEGL
Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
DANSKE TEGL
Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
Læs artikel
Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
DANSKE TEGL
Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
Læs artikel
Hun sender teglet ind i fremtiden
DANSKE TEGL
Hun sender teglet ind i fremtiden
Læs artikel
Teglbranchen accelererer på innovation!
DANSKE TEGL
Teglbranchen accelererer på innovation!
Læs artikel
Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
DANSKE TEGL
Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
Læs artikel
Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
DANSKE TEGL
Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
Læs artikel
Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
DANSKE TEGL
Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
Læs artikel
Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
DANSKE TEGL
Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Muret byggeri og indeklima
DANSKE TEGL
Det murede hus
DANSKE TEGL
Rapport 2011.08.08
DANSKE TEGL
TEMA – Passivhuse & Tegl
DANSKE TEGL
DTU-rapport
DANSKE TEGL
Whiterapport Resume
DANSKE TEGL
Sunde huse der holder
DANSKE TEGL
Afdækning af murværk og materialer
DANSKE TEGL
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.