DANSKE TEGL

Pga. forkert valg af tagmaterialer er mursejleren i tilbagegang

Huset | Skrevet af DANSKE TEGL d. 26. juli 2012

Bestanden af mursejlere er de seneste 30 år gået tilbage med 20 %. En af årsagerne skal ifølge Dansk Ornitologisk Forening findes i valget af tagbelægning


Mursejleren hører sommeren til. Den forveksles ofte med svalen, men den flyver ofte højere, har stive seglformede vinger og virker på afstand helt sort, også på bugen, hvor svalerne er lyse. Hvor tagmaterialer som f.eks. stålplader overopheder luften, kan fuglene ikke bo. Dér ophobes brandbare gasser, og brand opstår let, når varmen akkumuleres under taget. Mursejleren bygger derimod gerne rede under tegltage på boligblokke, højhuse, store villaer, lader og landejendomme, hvor tegl regulerer temperaturen og gør livet optimalt.

“Det er helt afgørende for mursejlerne i Danmark, at de kan komme ind under taget, hvor fuglene kun kræver et lille hulrum for at kunne yngle. De bygger ingen egentlig rede, men lægger æggene i en lille skålformet fordybning foret med lidt fjer. Mursejleren er fra naturens side knyttet til redesteder i bjerge og klipper, men kan også yngle i spættehuller i gamle naturskove. I det flade Danmark udgør bl.a. byernes boligblokke tegltage og landets kirketårne perfekte bjerglandskaber set med mursejlernes øjne. Der skal blot være hul igennem til redestederne, og det skal man huske, når man renoverer eller udskifter taget, så små sprækker ikke lukkes til,” siger Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Tænk på mursejleren, når taget skal skiftes Ifølge DOF kan boligrenoveringer og bysaneringer på sigt udgøre en trussel mod arten, fordi ynglemulighederne reduceres. Bestanden af mursejlere er de seneste 30 år gået tilbage med 20 %.

“En af årsagerne til mursejlerens tilbagegang er, at mursejleren har svært ved at finde ynglepladser. Den yngler oppe under hustagene. Særligt tegltage er velegnede som yngleplads, fordi tegl virker temperaturregulerende, og giver mulighed for passende ventilation til ynglestedet. Mursejleren finder små huller under teglstenene, men når folk efterisolerer eller skifter taget ud, stoppes hullerne desværre ofte til, og så har mursejleren intet sted at yngle,” fortæller Knud Flensted.

“Mursejleren svækker på ingen måde tegltaget,” fortæller Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og Teglværksbranchen, og Knud Flensted understøtter: “Hvor nogle folk desværre er kede af at have svaler boende under taget pga. fuglenes ekskrementer neden for reden, så er det modsatte tilfældet for mursejleren. Den sviner nemlig stort set ikke. Samtidig spiser mursejleren tusinder af fluer og myg, så også på den måde er den en god nabo.”

Læs mere om mursejleren på 
www.dof.dk/mursejler



DANSKE TEGL

Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.

Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.

customer-logo

Firma Adresse

Nørre Voldgade 48
1358 København K

Nyeste artikler fra DANSKE TEGL
Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
DANSKE TEGL
Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
Læs artikel
Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
DANSKE TEGL
Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
Læs artikel
Hun sender teglet ind i fremtiden
DANSKE TEGL
Hun sender teglet ind i fremtiden
Læs artikel
Teglbranchen accelererer på innovation!
DANSKE TEGL
Teglbranchen accelererer på innovation!
Læs artikel
Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
DANSKE TEGL
Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
Læs artikel
Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
DANSKE TEGL
Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
Læs artikel
Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
DANSKE TEGL
Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
Læs artikel
Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
DANSKE TEGL
Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Afdækning af murværk og materialer
DANSKE TEGL
Sunde huse der holder
DANSKE TEGL
Whiterapport
DANSKE TEGL
Whiterapport Resume
DANSKE TEGL
TEMA, Bæredygtigt Byggeri – Den sociale dimension
DANSKE TEGL
Muret byggeri giver sundt indeklima
DANSKE TEGL
Muret byggeri og indeklima
DANSKE TEGL
DTU-rapport
DANSKE TEGL
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.