Dræbersneglen, eller Iberisk skovsnegl som den egentlig hedder, elsker fugtig jord. Den regnfulde sommer har fået bestanden til at eksplodere, så mange haveejere river sig i øjeblikket i håret af frustration over sneglenes hærgen blandt havens flerårige stauder og køkkenurter. Det gælder også leder af Haveselskabets rådgivning, Jesper Corfitzen. Han er gartner og landskabsarkitekt og har en stor rododendronhave på 12.000 kvadratmeter i nærheden af Sorø.
I min have har problemet med dræbersnegle været ekstraordinært stort i år. Der har været et sandt mylder af snegle. Hver aften har jeg kunnet fange mellem 500 og 800 dræbersnegle ved en rundtur i haven, fortæller Jesper Corfitzen fra Haveselskabet.
Dræbersneglene æder heldigvis ikke mine rododendroner, men de har ædt, alt hvad jeg har plantet ud af småstauder og udplantningsplanter, før de kunne nå at vokse til. De er også gået til angreb på alle større stauder med sprøde, salatagtige blade, f.eks. har de fældet mine hostaer ved at gnave stilken over og lade bladene ligge, når de er faldet sammen. Og selv krukkerne med hortensiaer på terrassen har sneglene hærget, så der kun var stilkene tilbage.
Sidste chance for jagt på dræbersnegle
Ifølge Jesper Corfitzen er der desværre ingen nemme løsninger, når det gælder bekæmpelse af de hærgende horder af dræbersnegle. Det bedste er at samle sneglene sammen, slå dem ihjel og smide den i skraldespanden. Hvis du lader de døde sneglene ligge i haven, tiltrækker de endnu flere snegle. De æder nemlig hinanden – deraf det lidt misvisende navn: dræbersnegle.
Netop nu er det ved at være sidste chance, hvis du vil begrænse antallet af dræbersnegle i din have næste sommer. I løbet af den næste måneds tid, går sneglene i hi, og så ser vi først noget til dem i april næste år, siger han.
Snegle spiller en vigtig rolle i haven
Jesper Corfitzen anbefaler ikke så gerne sneglemidler, heller ikke Ferramol.
Godt nok er Ferramol ikke decideret skadelig for miljøet, men midlet dræber ikke kun dræbersneglene, men også mange andre mere uskadelige snegle i haven, og det er skidt, for sneglene har en vigtig rolle at spille i haven. De finddeler dødt organiske materiale fra planter og dyr, så det bliver tilgængeligt for bakterier og svampe, der står for den videre nedbrydning, fortæller Jesper Corfitzen fra Haveselskabet.
Ingen planter er sneglesikre
Gunnar Hansen, der er Haveselskabets snegleekspert, har foretaget en lille undersøgelse af, om der findes haveplanter, som ikke falder i dræbersneglenes smag. Han har spurgt nogle af Haveselskabets mange medlemmer, hvilke planter sneglene lader stå.
Desværre er der intet, der tyder på, at der findes helt sneglesikre stauder. Det er meget forskelligt hvilke planter, sneglene kaster sig mest over i de enkelte haver, så haveejerne må prøve sig frem. Måske kan man være heldig, at enkelte planter får lov at stå i fred, fortæller Gunnar Hansen.
I Jesper Corfitzens have holder dræbersneglene f.eks. fra bronzeblad, bispehue og geranium.
Faktaboks:
Sådan fanger du dræbersneglene
Gå en tur i tusmørketid eller morgengry og saml sneglene sammen i en spand. Kig under sten, træstubbe, store blade og ved komposten. Kig også under krukker, træplader, kloakriste og lign. steder.
Hæld kogende vand over sneglene, eller skær dem midt over med en spade el.lign. Så dør sneglen med det samme.
Smid de døde snegle i skraldespanden, så de ikke tiltrækker sultne artsfæller.
Led også efter sneglenes æg. De er klare og hvidlige og ligger i små bunker. Slå æggene ihjel ved at trampe på dem.
Hvis snegleproblemet er af mindre omfang, kan sneglefælder med øl anvendes med god effekt. Fælderne skal tømmes et par gange om ugen.
Ved at opsætte sneglehegn eller sneglekraver omkring bede eller enkelte planter kan du have planterne i fred for sneglene.
Kilde:
Tekst af Gusta Clasen, Haveselskabet
Foto af Eva Rosenqvist/Biofoto/Scanpix
