Det Kgl. Danske Haveselskab

Få rislende vand og summende liv i haven

Drivhuse, udstue og pavillion | Skrevet af Det Kgl. Danske Haveselskab d. 26. april 2011

Se, hvordan du kan anlægge en skøn regnhave med rislende vand, frodige planter og et rigt dyreliv. Haveselskabet har hentet inspiration i en ny, engelsk regnhave i London.

Forestil dig en have med sommerfugle og summende bier, hvor du kan vandre gennem blomsterfloret på hævede træbroer, balancere over en lille å og undervejs støde på fantasifulde insekttårne og en forunderlig pavillon. Sådan er der i RBC Rain Garden i London Wetland Centre i udkanten af London. Og ifølge landskabsarkitekt Lulu Jacobsen fra Haveselskabet er der masser af inspiration at hente for danske haveejere.

  • Regnhaven er anlagt for at vise haveejere, hvordan de kan opsamle og bruge regnvand i haven og samtidig få en skøn have med et rigt dyreliv i haven. Haven er designet til at opsamle og bruge hver eneste dråbe regnvand, og den viser på smukkeste vis, hvordan det er muligt at kombinere det æstetiske med det naturvenlige og få summen, frodighed og rislende vand med i købet, fortæller Lulu Jacobsen, som har skrevet en reportage fra regnhaven i det seneste nummer af Haveselskabets magasin ”Haven”.

    I regnhaven opsamles vandet fra taget på pavillonen og løber herfra ned gennem en række regnbede, der tilbageholder vandet og frigiver det langsomt til en å, som løber gennem haven. Derved kan man både nedsætte og forsinke mængden af vand, som strømmer til kloakkerne, og det giver mindre risiko for oversvømmelser af huse og veje.

    Regnhave tiltrækker sommerfugle og nyttige insekter
    Den engelske regnhave har også haft fokus på at skabe gode levevilkår for dyrelivet. Vand er i sig selv et vigtigt element i en dyrevenlig have, men der er også andet man som haveejer kan gøre for at fremme dyrelivet i sin have.

  • I den engelske regnhave lægger man hurtigt mærke til den utraditionelle pavillon og de sjove små insekthuse, der står rundt omkring i haven. Pavillonen er udstyret med et grønt tag og gavlene er udsmykket med hulrum, der er proppet med naturmaterialer, og det samme gælder de små insekthuse. I hulrummene kan fugle, insekter, edderkopper og andre vilde dyr søge husly og yngle. Det er en idé, som er nem at kopiere i sin have, siger Lulu Jacobsen.

    Planter, der er gode for dyrelivet
    Også plantevalget har stor betydning for dyrelivet. I den engelske regnhave er der plantet mange forskellige planter, der tiltrækker bier, sommerfugle og andre insekter.

  • Når du vil tiltrække fugle, insekter og andre dyr til haven, er det en god idé at plante hjemmehørende arter, dvs. planter, der vokser naturligt i landet. Dyrelivet er nemlig tilpasset netop disse planter. Det har man da også bevidst valgt at gøre i den engelske regnhave. I danske haver vil jeg f.eks. anbefale solbær, hassel, majtræ og almindelig røn, siger Lulu Jacobsen fra Haveselskabet.

    En dyrevenlig have er god at have, ikke kun for dyrenes skyld men også for haveejerens.

  • De fleste mennesker nyder at have sommerfugle i haven, men der findes mange andre nyttige insekter og andre dyr, som det er godt at have i sin have. Bier er vigtige for bestøvningen af frugttræer og -buske, mens svirrefluer og mariehøns holder skadedyr som f.eks. bladlus nede. Insekterne giver også mad til fuglene, så du får et rigt fugleliv i haven, fortæller Lulu Jacobsen fra Haveselskabet.

    Du kan læse mere om den engelske regnhave og få flere tips til at anlægge din egen dyrevenlige regnhave i Haveselskabet magasin ”Haven”. Du kan få magasinet ved at melde dig ind i Haveselskabet.

    Faktaboks: 10 tips til at anlægge en insektvenlig regnhave

  • Led vandet fra bygningen ud i haven. Lav bede i forskellig højde, hvor vandet kan løbe fra det ene bed til det næste.
  • Grav en grøft, lav en å og en lille sø, og plant dem til med egnede planter
  • Læg et grønt tag med tørketålende urter på garagen, brændeskuret eller huset.
  • Skab mangfoldighed i haven ved at plante mange forskellige plantearter. Gode insektplanter er f.eks. hulkravet kodriver, havemargerit, purpursolhat og sankthansurt.
  • Byg et insekthus fyldt med små pinde og bark, eller lad grene og kvas ligge i et hjørne.
  • Lad et stykke af græsplænen være uklippet med højt græs, eller etabler en blomstereng.
  • Sørg for, at der er noget, der blomstrer gennem hele sommeren, også i maj hvor mange nytte-insekter lægger æg.
  • Undlad at bruge sprøjtegift i haven.
  • Læg store sten rundt om i haven, hvor solen skinner. Sommerfugle elsker at varme sig på dem.
  • Sørg for at der er et sted i haven med fugtig jord, hvor sommerfugle kan drikke vand med mineraler.


  • customer-logo

    Firma Adresse

    Pile Alle 6
    2000 Frederiksberg

    Nyeste artikler fra Det Kgl. Danske Haveselskab
    Gode planter til regnbedet
    Det Kgl. Danske Haveselskab
    Gode planter til regnbedet
    Læs artikel
    Allerød og Middelfart vil løse problemer med ekstremregn
    Det Kgl. Danske Haveselskab
    Allerød og Middelfart vil løse problemer med ekstremregn
    Læs artikel
    Sl
    Det Kgl. Danske Haveselskab
    Sl
    Læs artikel
    Fang dræbersneglene nu
    Det Kgl. Danske Haveselskab
    Fang dræbersneglene nu
    Læs artikel
    Bryd betonen og gør din indkørsel regnvenlig
    Det Kgl. Danske Haveselskab
    Bryd betonen og gør din indkørsel regnvenlig
    Læs artikel
    Få mange blåbær i haven
    Det Kgl. Danske Haveselskab
    Få mange blåbær i haven
    Læs artikel
    Få rislende vand og summende liv i haven
    Det Kgl. Danske Haveselskab
    Få rislende vand og summende liv i haven
    Læs artikel
    Staldtips til den nye køkkenhaveejer
    Det Kgl. Danske Haveselskab
    Staldtips til den nye køkkenhaveejer
    Læs artikel
    Indlæs flere artikler...

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.