Der står marts på kalenderen, så nu er havesæsonen officielt i gang, selv om det stadig er koldt og vinteragtigt udenfor. Du kan dog hurtigt sætte fut i foråret i haven ved at fylde krukker og bede med én af forårets skønneste blomster, nemlig hornviolen.
Ifølge havearkitekt Jeanette Roust Thysen har hornvioler mange gode egenskaber.
Hornvioler er hårdføre planter. De kan falde lidt sammen i koldt vejr, men kommer fint igen, når temperaturen atter stiger.
Vælg farver med omhu
Hornvioler fås i alle regnbuens farver. Både som ensfarvede, tofarvede, flerfarvede og tigerstribede. Det kan faktisk være svært at vælge mellem alle de skønne farvevariationer.
Jeanette Roust Thysen råder dog til besindighed. Resultatet kan nemlig godt blive lidt for broget, hvis du blander for mange forskellige farver sammen, mener hun.
Brug hornvioler i rosenbedet
Hornvioler er også velegnede i havens bede f.eks. som bunddække i et rosenbed.
Du kan læse mere om hornvioler i Haveselskabets nyhedsbrev ”Haven Weekend”
Faktaboks: Haveselskabets 5 tips om hornvioler
Hornvioler er nemme plante, der kan trives de fleste steder fra halvskygge til fuld sol. Blomsterpragten bliver dog frodigst, hvis planter sættes i fuld sol
Vand og gød lidt indimellem, men undgå, at planten sopper i vand, eller at jorden tørrer helt ud.
Bliver planten ranglet, kan du klippe den lidt tilbage.
Som hos andre blomster kan du fremme blomstringen ved at nippe gamle blomster af. Så bruger den kræfter på at sætte nye frem for at danne frø. Men den fortsætter også blomstringen udmærket, selvom den ikke nippes.
Selvom hornvioler ofte sælges som sommerblomster, er de egentlig to-årige planter eller kortlivede stauder. Du kan få glæde af dine hornvioler igen til næste forår ved at plante dem ud i et bed, når krukkernes indhold skal erstattes af egentlige sommerblomster.
Pile Alle 6
2000 Frederiksberg
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.