Dette skønne udstillingshus ligger i Hillerød – i en attraktiv udstykning i det populære Ullerød område.
Et klassisk hus og alligevel en stram arkitektur. Her er intet udhæng på taget, hvilket i kombination med murede facader og træ/alu-vinduer giver en løsning som næsten er vedligeholdelsesfri.
Vi har lavet skrålofter i stort set hele huset, hvilket for de fleste opleves, som om huset er væsentlig
større end de 186 m2 angiver.
Børneafdelingen består af 3 store værelser og forældreafdelingen af et soveværelse med tilhørende walk in garderobe og stort badeværelse med en spændende og funktionel indretning. Et stort køkken/alrum er centralt placeret i huset og har en form og størrelse, der giver god mulighed for plads til fællesskab omkring det store spisebord.
Ude: Under den overdækket terrasse kan de lange sommeraftener nydes uden at duggen generer. Den dobbelte carport er helt integreret i huset, hvilket fuldender den samlede helhed, og i det daglige bl.a. giver mulighed for at kunne gå fra bilen til huset i tørvejr.
Se videoen fra huset