Vandet klukker og fiskene svømmer, mens hvide nøkkeroser og flydende lyskugler skaber en eventyrlig stemning og inviterer til rendyrket afslapning. Drømmen om en have med en skøn oase lokker rigtig mange danske haveejere til Bauhaus’ 15 byggevarehuse for at forsyne sig med indhold til det ultimative havebassin.
”Vi har stor succes med alt, hvad der skal til for at skabe et lækkert vandmiljø i haven. De sidste fire år er omsætningen steget med 20-30 procent årligt, og salget stiger fortsat. Det ser ud til, at vandbassinerne er kommet for at blive,” siger Steen Buch, produktchef i Bauhaus.
Design dit eget havebassin
Det er både den hurtige standardløsning og det hjemmedesignede bassin, der hitter blandt haveentusiaster. Et formstøbt vandbassin er for eksempel en oplagt løsning, når en lille arbejdsindsats er udgangspunktet for en oase i haven. Samtidig sørger en skal i miljøvenlig plast og 10 års garanti for, at bassinet klarer både frost og hede uden problemer.
Er det den kreative gør det selv-løsning, der trækker, giver bassinfolie plads til at udfolde drømmene. Foliet fås i enten gummi eller PVC og lægges i bunden af bassinet, når der er gravet et hul i præcis den størrelse og form, som havedesigneren ønsker.
Skab stemning med lys
Når selve bassinet er på plads, skal der en pumpe i bunden. Pumpen sørger for, at vandet cirkulerer og bliver iltet, så fisk og planter får optimale betingelser. Derudover kan vandmiljøet krydres med springvand, figurer, lys og grønne vandplanter, som giver mulighed for at fremtrylle en personlig oase.
Giv for eksempel bassinet et blødt look med svævende lyskugler, der ligger i vandoverfladen og vugger i takt med vandets bevægelser. Eller vælg et lille springvand og lad vandets lyde danne basis for ro og afslapning i et hjørne af haven.
Uanset om haveentusiasten er ekspert eller springer ud i bassinprojektet for første gang, har Bauhaus en bred palette af produkter, som gør det nemt at invitere vandet ind i haven.
Anelystparken 16
8381 Tilst
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.