”Det er et godt produkt”, så kort og præcis kan det siges.

Ordene er Jørgen Pedersens egne, lejrchef og ejer af Kattegat Strand Camping, der ligger i det smukke Himmerland. Efter mange år som ivrige campister kastede Jørgen Pedersen og familie sig i 2000 over campingpladsprojektet. De gik straks i gang med at forny den efterhånden nedslidte campingplads i Himmerland, og som tidligere tømrermester stod Jørgen selv for hovedparten af de håndværksmæssige forbedringer. Beliggenheden og den skønne natur var givet på forhånd. Derfor var det særdeles vigtigt for de nye campingpladsejere at få pladsens faciliteter til at matche omgivelserne.

Vedligeholdelse er et problem
”Det vigtigste er, at materialerne er nemme at vedligeholde, for det med vedligeholdelse er og bliver et problem”, fortæller Jørgen Pedersen og tilføjer med et glimt i øjet: ”Jeg kender min egen svaghed.”

Campinghytter er blevet meget populære i de senere år, men Jørgen Pedersen bider ikke på, hver gang telefonen ringer, og en sælger forsøger at afsætte løsninger med træ til hytter på campingpladsen. ”Træhuse skal jo vedligeholdes. De skal males, og det skal ske mellem maj og august, hvor vi har højsæson. Det går ikke.”

Jørgen erkender, at træhuse er et signal om miljøbevidsthed. Dog spår han, at de mange købere af træhuse i dag vil støde ind i problemer med vedligeholdelse før eller siden. Det var derfor han valgte HardiePlank™ brædder fra Cembrit (tidligere Dansk Eternit), da han skulle vælge materialer til sin nye ”hytteby”, som han begyndte opførelsen af i slutningen af 2005.
Utraditionelle løsninger ude og inde
Hyttebyen er planlagt til at skulle omfatte i alt 49 luksushytter. Hytterne er tegnet af Jørgen Pedersen selv. De rummer mange spændende og utraditionelle løsninger i et flot og moderne design, som passer fint ind i det smukke strandmiljø, som ligger lige uden for døren.
Hytterne er bygget af to halvdele, som forbindes med en ”glassluse”, som både kan fungere som en åben overdækket terrasse og som en lukket udestue. Hytterne er på 25m2 hver, men bundet sammen af glasslusen giver det 32 effektive kvadratmeter med en meget funktionel og hyggelig indretning med god plads til seks personer.
”HardiePlank™ brædderne ligner jo træ. De er bare meget bedre egnet til byggeri i det danske klima end rigtig træ” fast-slår Jørgen Pedersen.
Han har valgt at beklæde hytterne fra sokkel til gavl med HardiePlank™ brædder. Hytterne har gruppevis forskellige farver, der samlet giver hyttebyen et spændende præg i et smukt samspil med den store himmerlandske natur.
Næsten uforgængelige
HardiePlank™ brædderne er fremstillet af miljøvenlig fibercement. Brædderne er ligeså nemme at tilpasse som træbrædder. Der kan benyttes ganske almindeligt håndværktøj, og brædderne sømmes op med håndsømning eller søm-pistol.
Overfladen på HardiePlank™ brædderne er behandlet med to lag vejrbestandig akryl, som fabrikken giver 10 års garanti på. Intet i denne verden er fuldstændig vedligeholdelsesfrit, og på lang sigt skal brædderne sikkert friskes op med et nyt lag maling. Ud over at være næsten vedligeholdelsesfrie er brædderne modstandsdygtige over for råd og svamp − og de er brandsikre. Alt sammen egenskaber, som passer perfekt til de krav, som Jørgen Pedersen stiller til de byggematerialer, han ønsker at benytte.
Hjørner og samlinger på campinghytterne er udført med HardieTrim™ planker, som er fremstillet af samme uforgængeli-ge materiale som HardiePlank™ brædderne.
HardiePlank™ og HardieTrim™ produceres af den internationale koncern, James Hardie, og Cembrit er eneforhandler i Danmark.
30 års erfaring med Cembrit (tidligere Dansk Eternit)
Ifølge Jørgen Pedersen har han ”lagt kilometervis af Eternit® produkter op, lige siden lærlingetiden.” Derfor var det også naturligt for ham at vælge Eternit® B6 bølgeplader i sortblå som tagbeklædning på de nye campinghytter.
Jørgen Pedersen hævder, at han har kendt til Cembrits produkter siden han var 12 år gammel. ”Jeg er født og opvokset med Cembrit, og jeg har altid oplevet en god service og et godt samarbejde med deres konsulenter. Det er nogle rare mennesker. Desuden er jeg jo nok også lidt patriotisk, for jeg vil helst støtte noget lokalt og nationalt”, fortæller han.
Familien Pedersen har været campingpladsejere i snart seks år nu. For dem har der aldrig hersket nogen tvivl om, at Eternit® produkter i kraft af de mange fordele, som disse produkter tilbyder, skulle spille en central rolle i deres fornyelse af campingpladsen.
Selv om familien først kom til campingpladsen i Himmerland i 2000, havde Cembrit været der længe før dem. Der står nemlig bygninger med Eternit® produkter tilbage fra 1989. ”De ser stadig ganske fornuftige ud”, fortæller Jørgen Peder-sen og slår fast, at ”det må være syn for sagen”.
Facadeplader i fibercement. Pladerne kan med fordel kombineres, for at skabe dit personlige udtryk. De findes i flere farve. Farvepaletten giver mulighed for elegante farvekombinationer, der understreger byggeriets arkitektoniske karakter. Facadepladerne kræver stort set ingen vedligeholdelse.
Er du vild med træværk på facaden, men er du ikke så vild med at bruge din tid på at male og vedligeholde det? Så er Swisspearl planker og Swisspearl paneler den helt rette løsning til dig.
Er du vild med træværk på facaden, men er du ikke så vild med at bruge din tid på at male og vedligeholde det? Så er Swisspearl planker og Swisspearl paneler den helt rette løsning til dig.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS