Hvis man f.eks. køber en ejerlejlighed i København med den hensigt at overlade brugen af lejligheden til sin studerende datter, skal man være klar over, at skattemyndighederne vil se på, om datteren betaler en husleje svarende til markedslejen – altså den leje, man kunne have opnået ved udlejning til fremmede.
Hvis den aftalte husleje er lavere end markedslejen, vil skattemyndighederne ud over beskatning af den modtagne leje have ret til at beskatte forældrene af en fiktiv lejeindtægt, der udgør forskellen op til den objektive udlejningsværdi.
Samtidig anses datteren for at have modtaget en tilsvarende gave, som eventuelt er gaveafgiftspligtig. I praksis vil der ikke blive tale om gaveafgift, idet faderen og moderen afgiftsfrit hver kan give barnet gaver på op til 42.500 kr. pr. år.
Eksempel:
Hvis det antages, at den pågældende ejerlejlighed ved udlejning til fremmede kunne have indbragt en lejeindtægt på 3.000 kr. pr. måned, bliver forældrene i det pågældende år beskattet af en lejeindtægt på 3.000 x 12 = 36.000 kr., selv om datteren faktisk kun betaler 1.000 kr. pr. måned i husleje eller i alt 12.000 kr.
Lejeindtægten på 36.000 kr. medregnes til forældrenes personlige indkomst, og der beregnes AM-bidrag af beløbet, hvilket kan medføre en skat på op til 63.3 procent af beløbet eller i alt 22.788 kr. Datteren bliver i dette tilfælde ikke gaveafgiftspligtig, da gavens værdi (24.000 kr.) ikke overstiger den afgiftsfri bundgrænse.
Der er ikke noget i vejen for, at forældrene anvender virksomhedsordningen, selv om udlejningen foregår til børn. Det er dog spørgsmålet, om man vil tillade anvendelse af virksomhedsordningen, hvis ejendommen stilles vederlagsfrit til rådighed for børnene.
Som før nævnt skal man være opmærksom på, at eventuel fortjeneste ved senere salg af ejendommen er skattepligtig i det omfang, den ikke har tjent til bolig for ejeren.
© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS
