Swisspearl

Tjek dit hus for fugt inden vinteren

El-installationer | Skrevet af Swisspearl d. 30. januar 2012

Vejret bliver mere og mere ekstremt, og derfor skal vi i stigende grad forebygge mod fugt. Udvendig mislighold af et hus kan nemlig blive en dyr affære, hvis skader ikke udbedres i tide. Fugtskader leder ofte til skimmel og råd og kan have alvorlige konsekvenser for huset og dets beboere. Cembrit samler her ti områder, som husejere bør tjekke, før vinteren bider sig fast i Danmark.


Meteorologerne er enige: Vejret i Danmark bliver mere og mere ekstremt, og 2011 har ikke været nogen undtagelse med massive oversvømmelser og storme. Selvom vi lige har haft den tørreste november i knap 80 år, kan man aldrig vide, hvad der venter af våde vejrforhold lige om hjørnet. Vinterhalvåret står for døren med blæst, nedbør og skiftende plus- eller minusgrader, og det udfordrer husets konstruktioner på mange måder. Derfor er det en god ide at tjekke sit hus for forskellige forhold. Cembrit har her samlet nogle af de vigtigste områder, der bør tjekkes, inden vinteren for alvor sætter ind, og råder til, at husejere udbedrer eventuelle fugtskader eller søger hjælp hos en fagmand så hurtigt som muligt. Ubehandlede fugtskader kan nemlig have alvorlige konsekvenser for dit hus, så det er vigtigt, at du er på forkant med udvendigt vedligehold.

Er du husejer, så gå en tur rundt om huset og se på følgende forhold:

  • 1. Vinduer
    Se efter, om fugninger, træværk og oliebehandling/maling er intakt og i god stand. Utætheder ved lister kan både give trækgener, fugtskader og i værste tilfælde råd. Husk, at vinduer, der kun er oliebehandlede, kræver hyppigere vedligehold end vinduer med maling. Tjek om ruderne er punkteret, så der ikke her ophober sig fugt, og om hængsler og greb trænger til smøring.
  • 2. Døre
    Døre tjekkes på samme fremgangsmåde som vinduer, men husk også at tjekke dørtrinet, der ofte slides mere end den øvrige karm. Tjek om hængselskruerne lige skal spændes en kvart omgang – og nu du er ved døren, så se også efter, at låsen fungerer optimalt. Så kommer du måske andet (andre!) end vinteren i forkøbet.
  • 3. Tagrender
    Tilstoppede eller utætte tagrender, inklusiv afløbet, er en af de typiske årsager til fugtskader på huset. Især ”skjulte” tagrender kan forårsage omfattende fugtskader på tagkonstruktionen. Tagrender skal være intakte, rensede og have korrekt hældning mod afløbene. Næste gang det regner, så gå ud og se, om alle tagrender er tætte, og om afløbene fungerer optimalt. Det er bedst at rense tagrender sidst på efteråret, når bladene er faldet. Så er taget nemlig klar til at modtage vinterens sne og regn.
  • 4. Taget
    Se efter, at tagplader og tagsten ligger lige og er ubeskadigede. Sørg for at holde sammenbygninger (skotrender) og udluftningskanaler fri for blade, nåle og grene. Et fladt tag med stående vand har en relativt større risiko for fugtskader, så tjek, at taget ikke buler nedad, så nedbør har fri passage til afløb. Tjek tagbeklædningen indefra for utætheder (”forkerte” lysindfald), og hvis det sner, så husk at smutte op på loftet igen og tjekke for snefygning.
  • 5. Træværk
    Træbeklædte bygningsdele, typisk gavl, udestue, kvist eller carport, kan ikke holde særligt mange år uden korrekt beskyttelse i form af f.eks. træbeskyttelse eller maling. Fugtophobning leder ofte til fugtskader og angreb af skimmel og råd. Tjek al udvendigt træværk. Se efter fugtskader, revner og andre beskadigelser, samt at træbeskyttelse og maling er i god stand.
  • 6. Skorsten, tagvinduer og kviste
    Taggennembrydninger kan med årene blive utætte, så se derfor efter, at inddækninger omkring skorstenen, kviste og tagvinduer slutter tæt og er fri for blade, så nedbør kan passere frit til tagrenden.
  • 7. Murværk og lette facader
    Fugt, der bevæger sig gennem ydermuren og ind i konstruktionen, medvirker ofte til, at skimmelvækst vokser på tapetet, f.eks. bag skabe. Se derfor efter revner, skader, mos- og algevækst eller andre fugtskjolder på murværket, og tjek at fuger, især ved endekanter af sålbænke, og mursten er faste og i god stand. Pudsede facader skal tjekkes for løst puds, typisk under vinduer. Bank let på muren med hånden. Lyder det hult, kan det være tegn på løst puds. Lette facader, ofte bygget op i beklædningsplader af fibercement, skal tjekkes omkring døre og vinduer. Se også efter, at ventilationen på pladens bagside stadig er intakt, og om skruer skal efterspændes.
  • 8. Kælder
    En kælder er særligt udsat for fugtskader, fordi den påvirkes af fugt både ude og inde fra. Tjek den udvendige væg for revner og skader, og se efter, at overfladevand ledes fornuftigt væk fra muren. Rengør ventilationsriste, og hvis du har dykpumpe i kælderen, så tjek, om den fungerer optimalt.
  • 9. Udvendig belægning
    Udvendig belægning belastes af forskellige tømidler mod is eller sne. Salt ødelægger beton og fliser, så se derfor efter løse fuger, fliser og udvendige trapper (både dørtrin og længere trapper) – og undgå salt som tømiddel. Se efter, at belægningen sidder fast, ikke slår revner eller har mos- eller algevækst på sig, der i fugtigt vejr gør overflader særdeles glatte. Sørg for, at afløbsriste er fri for blade, samt at unidrænet foran garageporten er klar til at modtage vinterens smeltevandsbelastning.
  • 10. Forsikring
    De sidste par vintre har desværre forårsaget adskillige dyre skader på mange boliger, så tjek din forsikring, hvor godt du er dækket ind, og hvordan den hjælper dig, når uheldet er ude. Husk, at billige forsikringspræmier ofte betyder stor selvrisiko.

    Kilder: Cembrit, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut og Byg Erfa.



  • Swisspearl

    Swisspearl giver dig i en letvægt fibercementplade, der fremstilles af cement, mineralfiller, og cellulose fibre. Pladen er udviklet specielt til at modstå det danske klima og passer dermed i al slags vind og vejr.
    Swisspearl tilbyder dig lette vægge der kan modstå lidt mere end andre, så du ikke skal bygge med tunge, murede eller støbte vægge.

    customer-logo

    Firma Adresse

    Gasværksvej 24, 1.
    9000 Aalborg

    Nyeste artikler fra Swisspearl
    Fornuftig fornyelse
    Swisspearl
    Fornuftig fornyelse
    Læs artikel
    Parcelhus blev vendt på hovedet
    Swisspearl
    Parcelhus blev vendt på hovedet
    Læs artikel
    Swisspearl Partner – Få styr på produkterne
    Swisspearl
    Swisspearl Partner – Få styr på produkterne
    Læs artikel
    Fra bungalow til boligdrøm
    Swisspearl
    Fra bungalow til boligdrøm
    Læs artikel
    Fra dårlig stand til dejlig familiebolig
    Swisspearl
    Fra dårlig stand til dejlig familiebolig
    Læs artikel
    Smuk renovering af klassisk typehus
    Swisspearl
    Smuk renovering af klassisk typehus
    Læs artikel
    Cembrit investerer trecifret millionbeløb i ny facadeproduktion
    Swisspearl
    Cembrit investerer trecifret millionbeløb i ny facadeproduktion
    Læs artikel
    Boligmangel truer populære byområder
    Swisspearl
    Boligmangel truer populære byområder
    Læs artikel
    Indlæs flere artikler...
    Brochurer
    James Hardie
    Swisspearl
    HardiePlank facadebeklædning
    Swisspearl
    Indlæs flere brochurer...

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.