Det høje, danske sadeltag er udviklet gennem århundreder til kunne modstå vind og regn og sne i store mængder. Derfor er tagrejsningen høj, 40 – 60 grader, da sne ikke bliver liggende på den skrå flade, og regnen løber hurtigt af.

Tømmerkonstruktionen er de såkaldte hanebåndsspær i gedigne dimensioner. Taget afsluttes med gavle, som kaldes en valm, hvis den skråner. Hvis kun det øverste stykke af gavlen er skrå, kaldes det en kvartvalm eller halvvalm. Et tag med ens valme kaldes et pyramidetag. Dette tag er dækket med teglsten.

Men hanebåndskonstruktionen og tegltaget, der lægges med en sten ad gangen er dyre konstruktioner, og da byggeriet af parcelhuse tog fart i 60’erne, udviklede man gitterspæret, der oven i købet kunne præfabrikeres og køres til byggepladsen.

Sternbrædder afslutter tagbelægningen ved foden langs med tagrenden.
Vindskeder afslutter tagbelægningen mod gavlen. Vindskeder kan være lavet af brædder og de kan være af metal, f.eks. zink.