Jeld-Wen A/S

SWEDOOR videreudvikler fleksibel dørkarm

Det moderne hus | Skrevet af Jeld-Wen A/S d. 30. september 2014

SWEDOOR lancerer nu Flex+Karm – en ny dørkarm af høj kvalitet, som er et eksklusivt alternativ til standardkarme og en opgradering af den populære Flexkarm. Samtidig introducerer dørproducenten også en ny type kategorisering af karme, der skal gøre det lettere for både forhandlere og slutbrugere at kende forskel på SWEDOORs karme.

Den nye Flex+Karm fra SWEDOOR, Europas førende dørproducent, kommer på markedet den 1. oktober 2014. Flex+Karm er en opgradering af SWEDOORs populære Flexkarm, og er, som navnet også antyder, et meget fleksibelt karmprodukt at arbejde med.

Hurtig og enkel tidsbesparende montering
Med Flex+Karm er gerigten skåret i gering og monteres ind i karmens not uden synlige søm eller skruehuller. Hjørnerne samles med clips på bagsiden, så fronten fremstår æstetisk flot. Derudover kan gerigtsættet justeres, så karmdybden tilpasses murtykkelsen.


Flotte flader i god kvalitet
Den nye karm er produceret af specialudvalgt træ, der ikke har knaster på de tre synlige malede overflader, hvilket bevirker, at malingen ikke misfarves over tid af de naturlige knaster, som findes i træprodukter. Flex+Karm kræver minimalt vedligehold, er lydreducerende, og så har den fået en forbedret overflade. Karmen kan bestilles i alle NCS- og RAL farver og fås enten med glatte eller almuegerigter. Dertil er det også muligt at bestille skjulte hængsler som tilvalg.

Ikoner skal vejlede forbrugerne
Som noget helt nyt introducerer SWEDOOR samtidig et nyt system til kategorisering af dørkarme. Formålet er at gøre det let og overskueligt for forhandlere og slutbrugere at se forskel på de forskellige karmes kvalitet og funktionaliteter.

SWEDOORs dørkarme bliver nu inddelt i to kategorier tilsvarende opdelingen på døre: ADVANCE-LINE, det mere eksklusive udvalg, og Clever-line, som består af populære hverdagsmodeller. Derudover indfører SWEDOOR også et ikonsystem, som skal illustrere kvalitet og egenskaber, f.eks. om karmen er knastfri, støjreducerende, har fem års garanti, justerbare gerigter eller en forbedret overfladebehandling.

Flex+Karm er den eneste karm fra sortimentet, som er mærket med alle fem ikoner. Det betyder blandt andet, at SWEDOOR giver fem års garanti mod knastgennemslag på Flex+Karm, hvilket er usædvanligt, fordi dette fænomen oftest ikke omfattes i normale garantivilkår i Danmark.

Se Flex+Karm og SWEDOORs andre karme og døre på www.swedoor.dk.



Jeld-Wen A/S

En dør er så meget mere, end bare en dør. En dør kan diskret matche helheden eller markant vække følelser. Den kan lukke ude og lukke ind og er forbindelsen mellem rum.

Om det er en udvendig dør eller indvendig dør, du er på udkig efter, måske en bestemt stil, design, funktion, materiale eller speciel egenskab, så skal du nok finde døren lige for dig, i vores imponerende dørsortiment.

customer-logo

Firma Adresse

Danmarksvej 9
9670 Løgstør

Nyeste artikler fra Jeld-Wen A/S
Døre i specialmål bliver standardvare
Jeld-Wen A/S
Døre i specialmål bliver standardvare
Læs artikel
Danskerne reagerer på indbrudsbølgen i ferien
Jeld-Wen A/S
Danskerne reagerer på indbrudsbølgen i ferien
Læs artikel
Danskerne reagerer på indbrudsbølgen i ferien
Jeld-Wen A/S
Danskerne reagerer på indbrudsbølgen i ferien
Læs artikel
Håndværkeren søger viden hos producenten
Jeld-Wen A/S
Håndværkeren søger viden hos producenten
Læs artikel
Danskerne vil have hele dørløsninger
Jeld-Wen A/S
Danskerne vil have hele dørløsninger
Læs artikel
Digitalt designværktøj til indvendige døre
Jeld-Wen A/S
Digitalt designværktøj til indvendige døre
Læs artikel
Sikkerhedsyderdøre lanceres som designdøre
Jeld-Wen A/S
Sikkerhedsyderdøre lanceres som designdøre
Læs artikel
Tryghed i hjemmet fås nu i lækkert design
Jeld-Wen A/S
Tryghed i hjemmet fås nu i lækkert design
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Prisliste – Udvendige- og indvendige døre
Jeld-Wen A/S
Udvendige- og indvendige døre til dit hjem
Jeld-Wen A/S
Sikkerhedsyderdøre RC3
Jeld-Wen A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.