Når børn leger og tumler rundt, er der ikke kun friske, røde kinder og glade smil at hente. Der er høj social status i at kunne klatre op i øverste ribbe eller løbe hurtigst på rulleskøjterne, men det er nødvendigt at have en motorik i balance for at kunne lege med.
”Motorik er for eksempel, når barnet begynder at kravle og gå. Det er helt basale færdigheder for at kunne begå sig blandt andre børn, så det er vigtigt med gode motoriske evner, ellers risikerer barnet at halte bagefter,” siger ph.d. i Idræt og forsker på Statens Institut for Folkesundhed, Stig Eiberg.
Skyd genvej til god motorik
Det er en god idé at hjælpe sine børn godt på vej ved at stimulere deres motoriske evner, ek-sempelvis ved at kravle på kasser og i ribber. I familiens travle hverdag kan det dog være svært at få passet gymnastiktimerne ind, men danske Plus gør det nemt at skyde genvej til sund motorik.
”Vi har udviklet flere typer gyngestativer, der lægger op til timevis af sjov i familiens have. Børn er vilde med at gynge, og de får samtidig styrket deres motorik, når de leger og svinger sig frem og tilbage,” fortæller salgschef i Plus, Hanne Larsen.
Det er ikke tilfældigt, at børnenes gyngeture i haven hjælper motorikken godt på vej. Den særli-ge motionsform har nemlig en positiv indvirkning på sanser, der hænger sammen med børns motoriske evner.
”Når barnet gynger frem og tilbage, har det hovedet i forskellige positioner. Det stimulerer ba-lancecentret og samtidig den såkaldt vestibulære sans, der er en af de sanser, som hjælper barnet godt på vej, når det skal lære at læse og skrive. Børn er vilde med at gynge, så gyngen er et oplagt redskab til deres motoriske udvikling,” forklarer Stig Eiberg.
Redskaber til ethvert behov
De udendørs legeredskaber fra Plus er i solidt træ og giver masser af muligheder for at prøve motorikken af. Der er samtidig fokus på fleksibilitet, så legeredskaberne kan tilpasses enhver families ønsker og behov.
”Vi har haft motorik for øje i udviklingen af vores produkter. Det klassiske gyngestativ med to gynger giver eksempelvis både storebror og lillesøster mulighed for at styrke motorikken, mens vores Tipi legestativ med stige og legetårn udfordrer børnenes balanceevne, når de kravler op ad stigen og rutsjer ned i fuld fart,” siger Hanne Larsen.
Som en ekstra gevinst får børnene også masser af motion og sved på panden, når legekamme-raterne fra nabohuset inviteres ind til rask leg på gyngestativet.