Storbyerne tegner sig i dag for mere end 40 procent af boligbyggeriet
København, Aarhus, Aalborg og Odense tegner sig i dag for mere end 40 procent af boligbyggeriet i Danmark, og storbyerne vil fremover tegne sig for en endnu større del. Det konkluderer byggevirksomheden Cembrit sammen med Dansk Byggeri, der også peger på, at den massive folkevandring fra land og by til storby holder en hånd under efterspørgslen i en ellers trængt byggebranche.

Af de godt 19.000 nye boliger, som det seneste år har været under opførelse i Danmark, bygges mere end 41 procent af dem i eller nær en af landets fire største byer. Det viser en gennemgang af tal fra Danmarks Statistik, som byggevirksomheden Cembrit står bag.
Sammen med Dansk Byggeri vurderer Cembrit, at København, Aarhus, Aalborg og Odense snart vil tegne sig for halvdelen af landets boligbyggeri.
Seniorøkonom i Dansk Byggeri Finn Bo Frandsen vurderer også, at danskernes vandring mod storbyerne afbøder en betydelig del af krisen i byggebranchen:
480.000 nye danskere
Ifølge de seneste befolkningsfremskrivninger vokser Danmarks befolkning med omkring 480.000 danskere frem mod 2040. Og ifølge Danmarks Statistik vil de fordele sig med 160.000 nye københavnere, 75.000 nye aarhusianere, 25.000 nye aalborgensere og 16.000 nye odensianere. Det svarer til, at godt 55 procent af befolkningstilvæksten sker i og omkring Danmarks fire største byer og dertil kommer, at singlekulturen også stimulerer efterspørgslen efter boliger.
Og hos Cembrit er Mogens Fisker forberedt på udviklingen:
Gang i storbyerne
Blandt de største forberedelser til befolkningstilvæksten i storbyerne er omdannelsen af Nordhavnen i København. Her skal i fremtiden være et blandet bolig- og erhvervskvarter med plads til 40.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser.
I Aarhus er en ny bydel ved at tage form på Aarhus Havn, og i Aalborg forventes en ny, stor bydel at skyde op omkring byens nye supersygehus, ligesom knap 3.000 ungdomsboliger lige nu er under opførelse. Tilsvarende har Odense også nye boliger på tegnebrættet, og sammen med anlægsaktiviteter, opførelse af institutioner og andet følgebyggeri, er der tale om et omfattende udbud af bygge- og anlægsopgaver.
Facadeplader i fibercement. Pladerne kan med fordel kombineres, for at skabe dit personlige udtryk. De findes i flere farve. Farvepaletten giver mulighed for elegante farvekombinationer, der understreger byggeriets arkitektoniske karakter. Facadepladerne kræver stort set ingen vedligeholdelse.
Er du vild med træværk på facaden, men er du ikke så vild med at bruge din tid på at male og vedligeholde det? Så er Swisspearl planker og Swisspearl paneler den helt rette løsning til dig.
Er du vild med træværk på facaden, men er du ikke så vild med at bruge din tid på at male og vedligeholde det? Så er Swisspearl planker og Swisspearl paneler den helt rette løsning til dig.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS